Emily Blunt har været til møde hos Marvel Studios – måske om MCU-rolle i “Doctor Strange 2”.
Tidligere på ugen kom det frem, at Marvel søger en kvindelig skuespiller i alderen 20 til 40 år til en central rolle i “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”.
Rapporten vurderede, at der sandsynligvis var tale om rollen som Clea, der i Marvel Comics-tegneserierne også er kendt som kæreste til Stephen Strange.
Nu afslører Murphys Multiverse, at selveste Emily Blunt (“Edge of Tomorrow”, “Sicario”, “A Quiet Place”) har været til møde hos Marvel Studios.
Samtalen fandt sted i forbindelse med optagelserne til “Jungle Cruise” fra Disney, der også tidligere har haft Blunt på kontrakt til “Mary Poppins vender tilbage”.
Nu kædes den 36-årige Emily Blunt sammen med rollen som Clea, der altså efter alt at dømme medvirker i “Doctor Strange 2” over for den syv år ældre Benedict Cumberbatch, som gentager rollen som Stephen Strange.
Det eneste, der er sikkert, er, at Blunt har været til møde hos Marvel – resten er indtil videre udelukkende spekulation.
Læs også ‘Marvel-kæreste meldes på vej til “Doctor Strange 2”‘.
“Doctor Strange in the Multiverse of Madness” får premiere d. 7. maj i 2021.