General ‘Thunderbolt’ Ross-skuespilleren William Hurt indspiller ekstra scene til “Black Widow” – kan være starten på The Thunderbolts.
William Hurt har spillet MCU-rollen som Thaddeus E. Ross i film som “The Incredible Hulk”, “Civil War”, “Infinity War” og “Endgame”. Nu gentager han snart rollen i “Black Widow”.
“Black Widow” udspiller sig angiveligt i perioden imellem “Civil War” og “Infinity War”, hvor Natasha Romanoff er på flugt.
Og selv om de officielle optagelser skulle være afsluttet til “Black Widow”, så indspiller William Hurt nu en scene til denne første MCU-film i Phase 4, skriver JustJared.
Scarlett Johansson er ikke til stede, hvilket kunne tyde på en post-credit-scene.
William Hurt, aka Thunderbolt Ross, is currently on the set of what I believe to be additional photography for 'BLACK WIDOW.' ScarJo is not believed to be there. Could Ross be visiting with Yelena in a post credit scene setting up a 'THUNDERBOLTS' project? That I cannot confirm. pic.twitter.com/bNS3RpWvJN
— Charles Murphy (@_CharlesMurphy) October 1, 2019
Således kan der være tale om begyndelsen på at etablere The Thunderbolts i Marvel Cinematic Universe.
I Marvel Comics-tegneserierne afløser Thunderbolts-holdet The Avengers som helte, men afslører sig siden som skurke.
General ‘Thunderbolt’ Ross er selv et centralt medlem af denne gruppe som Red Hulk, imens også Black Widow har været medlem af Thunderbolts.
Her spekuleres der i, om Natasha Romanoffs søster, Yelena, overtager identiteten som Black Widow og indtræder i The Thunderbolts, som Ross som en slags ond udgave af Nick Fury kan samle over de kommende Phase 4-film.
Her kan et muligt medlem bliver Deadpool, som også har en historik som Thunderbolts-medlem.
Marvel har således længe overvejet, hvordan Deadpool skal introduceres til MCU – læs om de andre muligheder her.
Også “Civil War”-skurken Baron Zemo er kendt som en del af Thunderbolts. Netop Zemo medvirker i MCU-serien “The Falcon and the Winter Soldier”, som får premiere på Disney+ i efteråret 2020.
“Black Widow” får dansk premiere d. 29. april.