Så er der fundet en instruktør til den annoncerede filmatisering af det populære videospil “Prince of Persia: The Sands of Time”, der produceres af Jerry Bruckheimer og Disney. Valget er faldet på Michael Bay, der senest har stået bag den forestående “Transformers” film.
“Prince of Persia” spillet foregår i middelalderens Persien, Jordens mægtigste og mest mystiske rige, hvor en konge og hans søn besejrer en magtfuld indisk Maharajah, kidnapper hans datter og plyndrer hans palads for uvurderlige skatte – deriblandt et magisk timeglas samt en mystisk daggert.
Efter at være blevet narret af en udspekuleret vizier, der selv ønsker at besidde frygtelige, mørke kræfter, slipper prinsen det magiske sand ud af timeglasset, hvorefter riget går under og dens befolkning bliver forvandlet til vildsindede dæmoner. Kun prinsen, vizieren og Maharajahens datter forbliver upåvirket af forbandelsen, og den unge persiske prins må nu samle alt sit mod og begive sig ud på en farlig mission for at redde sit rige og udbedre sin fatale fejltagelse.
Bay og Bruckheimer har tidligere arbejdet sammen på “Bad Boys”, “The Rock”, “Armageddon”, “Pearl Harbor” og “Bad Boys II”. “Prince of Persia: The Sands of Time”, som regnes for den første film i en serie, forventes klar i sommeren 2009.
Hos IESB.net kan man desuden se det tidligere frigivede production-art til filmen.
#1 Petrescu 17 år siden
- der er væsentlig mere historie at tage fat på end mange andre.
#2 filmz-gofferoffer 17 år siden
#3 elwood 17 år siden
Men Michael Bay var ikke lige den instruktør jeg ville ha tænkt til de her projekt, fordi, så ved jeg det bliver en all out action film, med andre ord (Warrior Within)
Men nu er historien også baseret på sands of time, så jeg håber da det er den stil de følger.
Jeg giver det en chance, så må vi se når der kommer mere om filmen.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4 filmz-Exitium 17 år siden
#5 deathlikesilence 17 år siden
WHOA... FEDT... Michael Bay han laver bare de fedeste film.
The Island
The Lionel Richie Collection
Bad Boys II
Pearl Harbor
Armageddon
The Rock
Bad Boys
Bare se den stribe af film som vil gå over i historien som ægte filmperler.
/Sarcasm Off
#6 elwood 17 år siden
Jeg kunne føle med prinsen i sands of time, fordi det jo var hans skyld at hele riget så at sige blev lagt i ruiner, og det plagede ham konstant i starten, og det eneste han ville var at rette op på sin fejltagelse.
The two Thrones kunne jeg bedre li end warrior Within, fordi der kom den "gamle" prins tilbage igen, med et lille twist om man vil hehe.
#5 The Rock synes jeg nu er en go action film, hvor man kobler hjernen fra.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#7 mr gaijin 17 år siden
Forresten bliver det interessant at se en persisk helt. Kald mig politisk korrekt alt hvad I vil. Men efterhånden er det blevet politisk ukorrekt at være politisk korrekt. Politisk korrekthed er jo blot at følge den dominerende konsensus.
#8 Petrescu 17 år siden
Og ja, det persiske folk trænger til oprejsning efter den grumme "300" ;)
#9 filmz-loke76 17 år siden
#10 mr gaijin 17 år siden