Til en pressekonference for “Talladega Nights: The Ballad Of Ricky Bobby” afslørede Michael Clarke Duncan overfor Latino Review, at han desværre ikke skal spille med i den kommende actionfilm instrueret af Michael Bay, “Transformers”.

Duncan fortæller: ”Ved du hvad, jeg hader at skulle fortælle dig dette, men jeg skal ikke være med i ‘Transformers’ alligevel. Jeg er så sur over det, men der skete noget og vi fik ikke aftalen på plads… Det sårede mig rigtig meget fordi det er min ven Michael Bay der instruerer og og for mig er han en af de bedste actioninstruktører overhovedet.”

“Det var meningen at jeg skulle have spillet en Navy Seal fyr der tager mit hold ind for at bekæmpe Transformerne. Det ville ha’ været fedt! Men vi kunne desværre ikke få det til at hænge sammen… Men jeg har lovet [Bay] at jeg skal være den første til at købe billet og se filmen, fordi jeg er en action-freak,” afslutter Duncan om “Transformers”.

Duncan fortæller desuden at han gerne vil gentage rollen som Kingpin i en efterfølger til “DareDevil”, men at han nødigt vil skulle op og veje de 160 kg. som han gjorde for at portrættere gangsterbossen i den første film – medmindre filmselskabet smider $20 mio. på bordet. Michael Clarke Duncan er nu nede på “kun” 122 kg.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Juhler 17 år siden

#8

Det kan du så have ret i, men sådan som han bliver portrætteret i The Green Mile, vil jeg nu helst løbe skrigende bort hvis han skulle være efter mig...
Gravatar

#12 Bates 17 år siden

Hehe ja det ville jeg nu også, det var nu også bare for sjov....he is a BIG motherfucker! :D
Gravatar

#13 filmz-Wacker 17 år siden

well, på IMDB skal han stadig være med :-)

Transformers (2007) (filming) .... Officer Figueroa
Don't you know who I am? I'm Juggernaut, bitch!!

http://www.samarit.dk
Gravatar

#14 filmz-MarcusB 17 år siden

#4 du har bare styr på det

Skriv ny kommentar: