Når valget står imellem at være skurk i enten “Spider-Man” eller “X-Men”, så er det tilsyneladende mere tiltrækkende at være skurken blandt de populære mutanter.

Eller det er det i hvert fald ifølge skuespiller Michael Fassbender, der har haft valget imellem at påtage sig hovedskurkerollen i den kommende reboot af “Spider-Man”-franchisen eller at træde ned i Ian McKellens sko og overtage hans rolle fra de tre første “X-Men”-film som Magneto i “X-Men: First Class”.

Fassbender har sagt endegyldigt ja til at påtage sig rollen som den magtfulde mutant, der kan styre stål med tankernes kraft.

Udover Fassbender medvirker også James McAvoy som Professor X og Benjamin Walker som Beast. Filmen instrueres af Matthew Vaughn (“Kick-Ass”) og er sat til at indtage de amerikanske biograflærreder 3. juni næste år.

Fassbender, der fik stor ros for sin rolle i filmen “Hunger”, kan næste gang opleves på det store lærred i sværd og sandal-filmen “Centurion”, der får premiere i danske biografer 12. august.

Klik her for at læse flere nyheder om “X-Men: First Class”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 chandler75 14 år siden

# 10 "Spider-Man" omtales som reboot, ikke "X-Men: First Class"... :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#12 filmz-Bruce 14 år siden

#11 :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#13 Hr_sol 14 år siden

Hvad skulle han have spillet i Spider-man? :) er der nogen der ved det?
Gravatar

#14 filmz-loke76 14 år siden

Utyske (3) skrev:
#1 -

Jep, han kan netop kontrollere alt metal.


Nej han har fuld kontrol med jordens magnetiske felt, det er på ingen måde en klassisk "psykisk" kraft som defineret i xmen universet, dem har Maggy ikke nogen af, se evt Ragnarok sagaen hvor Prof X lige formaterer hans hjerne (dog med uheldige konsekvenser)
Han har ikke kontrol over ikke- magnetiske metaller/legeringer
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.

Skriv ny kommentar: