Når valget står imellem at være skurk i enten “Spider-Man” eller “X-Men”, så er det tilsyneladende mere tiltrækkende at være skurken blandt de populære mutanter.
Eller det er det i hvert fald ifølge skuespiller Michael Fassbender, der har haft valget imellem at påtage sig hovedskurkerollen i den kommende reboot af “Spider-Man”-franchisen eller at træde ned i Ian McKellens sko og overtage hans rolle fra de tre første “X-Men”-film som Magneto i “X-Men: First Class”.
Fassbender har sagt endegyldigt ja til at påtage sig rollen som den magtfulde mutant, der kan styre stål med tankernes kraft.
Udover Fassbender medvirker også James McAvoy som Professor X og Benjamin Walker som Beast. Filmen instrueres af Matthew Vaughn (“Kick-Ass”) og er sat til at indtage de amerikanske biograflærreder 3. juni næste år.
Fassbender, der fik stor ros for sin rolle i filmen “Hunger”, kan næste gang opleves på det store lærred i sværd og sandal-filmen “Centurion”, der får premiere i danske biografer 12. august.
Klik her for at læse flere nyheder om “X-Men: First Class”.
#1 broxigar 14 år siden
Jeg er RIMELIG SIKKER på at det er alt metal han kan kontrollere...
Hvor er indsend-rettelse-knappen? :(
#2 wimmie 14 år siden
Jeg er laaaangt mere til X-men end til Spiderman og Michael Fassbender (som i øvrigt er en rigtig god skuespiller som jeg er glad for at vi ser mere og mere til) kunne faktisk godt ligne en ung Ian McKellen lidt.
#3 filmz-Utyske 14 år siden
Jep, han kan netop kontrollere alt metal.
#4 filmz-Bruce 14 år siden
#5 Kruse 14 år siden
#6 Highland Park 14 år siden
#7 filmz-Bruce 14 år siden
#8 HonoDelLoce 14 år siden
Det er vel egentlig ikke et reboot, blot prequels ?
#9 mr gaijin 14 år siden
#10 filmz-Bruce 14 år siden