Mickey Rourke, der i år blev nomineret til en Oscar for “The Wrestler”, er nu efter længere tids lønforhandling med Marvel Entertainment officielt blevet en del af den kommende “Iron Man 2” som den russiske skurk Whiplash.
Rourke var ikke tilfreds med det udspil på 250.000 dollars, som Marvel oprindeligt tilbød ham, men Rourkes agent skulle nu have skaffet ham et væsentligt højere beløb for rollen, der vil baseres på Whiplash-figuren fra tegneserien samt en anden russisk skurk i Marvel-universet, Crimson Dynamo.
Samtidig skulle Scarlett Johansson have forhandlet sig frem til en kontrakt om rollen som Natasha Romanoff alias Black Widow. Kontrakten vil dække flere film; både “Iron Man 2”, “The Avengers” og formentlig også “Iron Man 3”. Rollen tilfalder Johansson, efter at Emily Blunt, der allerede var valgt, ikke kunne medvirke i filmen grundet en kontrakt med 20th Century Fox, der betyder, at hun vil medvirke i “Gullivers rejser” i stedet.
“Iron Man 2” instrueres ligesom sin forgænger af Jon Favreau. Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow, Paul Bettany og Samuel L. Jackson vender alle tilbage i deres respektive roller, mens Don Cheadle overtager rollen som James Rhodes, og Sam Rockwell vil medvirke som multimilliardæren Justin Hammer.
#11 BN 15 år siden
#12 BN 15 år siden
#13 ducktorwho 15 år siden
A bump, a six pack and a happy meal... ;-)
Herregud, hvorfor skulle det være så hemmeligt at han er med? Er han virkelig blevet superstjerne pga. The Wrestler alene?
Hollywood er s'gu en mærkelig by.
#14 Guts 15 år siden
Synes nu også at Sin City har givet manden en kæmpe stjerne i min bog! Håber han alligevel siger 'ja' til fortsættelsen.