Den amerikanske instruktør Mike Nichols, der nok bedst huskes for film som ”Fagre voksne verden” og “Hvem er bange for Virginia Wolf?” er død. Han blev 83 år gammel.
Se også: Richard Attenborough er død
”Dette er et enormt tab. Mike var en ven, en muse og en mentor. Han var en af de største amerikanske film- og teaterinstruktører nogensinde, og en af de mest generøse mennesker, jeg nogensinde har kendt. For mit vedkommende var ‘Fagre voksne verden’ en livsændrende oplevelse. Mike havde et fantastisk øje for film og var glimrende til at konstruere scener, der var både ironiske og realistiske,” skriver Steven Spielberg i en officiel meddelelse.
Mike Nichols blev født i Tyskland, men i 1938 flygtede han sammen med sine forældre til USA for at undslippe nazistyret. I 1950’erne begyndte han at studere medicin, men droppede ud for at følge en karriere inden for film og teater.
Han er en af de eneste instruktører, der har vundet både en Emmy, en Oscar, en Tony og en Grammy. Oscar’en vandt han i 1967 for “Fagre voksne verden”, der havde en ung Dustin Hoffman i hovedrollen. Hans sidste film er ”Charlie Wilson’s War” fra 2007.
Mike Nichols efterlader sig tre børn, fire børnebørn og sin kone Sawyer, som han var gift med i 26 år.
#1 GustavE 10 år siden
#2 ShinyNathan 10 år siden
#3 Lars.dk 10 år siden