Omkring 75 tidlige amerikanske stumfilm er blevet fundet i New Zealands filmarkiv, og arbejdet med at fragte dem tilbage til USA og restaurere dem er gået i gang.
Blandt rullerne er en af John Fords film fra 1927, “Upstream”, der ligesom en stor mængde af Fords stumfilm fra perioden 1917-1928 var formodet mistet for eftertiden. Ford instruerede over 60 stumfilm, men kun omkring en sjettedel af dem eksisterer der stadig kopier af.
Der blev også fundet en trailer til Fords “Strong Boy” fra 1929, som der ikke eksisterer en kendt kopi af.
Westerns og komedier var i filmhistoriens tidlige år to af de mest efterspurgte genrer rundt om i verden, og grunden til, at der kunne findes så store mængder i New Zealand, er, at studierne dengang ikke mente, at det finansielt kunne svare sig at fragte filmrullerne hjem igen på tværs af Stillehavet, efter de var blevet fremvist.
Den amerikanske organisation National Film Preservation Foundation, der i øjeblikket er i gang med at restaurere filmene, har en liste over de vigtigste fund, der kan ses hos filmpreservation.org.
Se også: Den originale version af Fritz Langs “Metropolis” fundet.
#1 Highland Park 14 år siden
Denne må være lige noget for elwood:
#2 lasse78 14 år siden
#3 Tang 14 år siden
#4 Yoda 14 år siden
Næppe ... læs indlæg #2 ;-)
#5 Tang 14 år siden
Det har du ret i! Jeg havde åbenbart ikke læst kommentarerne ordenligt inden jeg svarede...
#6 Crash 14 år siden
#7 DJAS 14 år siden
#8 prebbish 14 år siden