Et stykke filmhistorie, som historikere betragtede som gået tabt, er nu dukket op i et museum i Buenos Aires. Det drejer sig om den originale version af Fritz Langs stumfilmklassiker “Metropolis”, som indtil nu kun har været tilgængelig i en udgave, der er 3/4 lang i forhold til den udgave, der første gang blev vist i Berlin i 1927.
I 1928 tog chefen for distributionselskabet Terra, Adolfo Z. Wilson, en kopi af filmen med hjem til Buenos Aires. En filmkritiker, Manuel Peña Rodríguez, købte filmrullerne til sin private samling, hvor de blev, indtil han solgte dem til et nationalmuseum i Argentina i 1960’erne. En kopi af disse ruller er nu blevet fundet på et museum i Buenos Aires. Der er ingen forlydender om, hvad der blev af de originale ruller.
Friedrich Wilhelm Murnau Foundation vil nu sammen med museet restaurere de nye scener, så de kan blive tilgængelige for offentligheden. Den tyske avis Zeit Online kan vise en række billeder fra nogle af de nye scener i den originale version.
#1 metabolid 16 år siden
#2 filmz-Kadann 16 år siden
#3 Benway 16 år siden
#4 Dj Ladze 16 år siden
#5 Æsop9000 16 år siden
#6 filmz-Le Samouraï 16 år siden
#7 filmz-mikl 16 år siden
Link
#8 evermind 16 år siden
Det er netop scenerne med *bang bang* og letpåklædte, italienske duller, der er dukket op. Glæd dig derfor til Metropolis: Extended Explosive Edition! ;)
#9 rockysds 16 år siden
Så måtte de godt udsætte HD-udgaven lidt, så vi får den mest komplette film i første omgang.
#10 filmz-Le Samouraï 16 år siden
Seriøst, nu sad jeg lige og læste på den tyske side med billederne fra nogle af de genfundne scener, og det ser ud til, at de løser nogle af de problemer, jeg altid har haft med filmen. Jeg har aldrig syntes, den hang godt sammen - slet ikke i sammenligning med andre af Langs ellers meget velkomponerede film - men det kan man selvfølgelig heller ikke helt tillade sig at forvente, når den sådan er blevet skamklippet. Italienske duller eller ej, så kommer jeg jo nok til at købe den igen alligevel :-)