“Mit Afrika 2” under forberedelse

Nimbus Film har købt rettighederne til digteren Thorkild Bjørnvigs bog “Pagten”, hvori hans venskab med Karen Blixen beskrives.

Lars Bredo Rahbek – filmproducer for Nimbus Film – udtaler til Ekstra Bladet: ”Vi har meget høje ambitioner og forestiller os en betagende smuk film og naturlig efterfølger til ‘Mit Afrika’. Vi planlægger at producere filmen på engelsk med toppen af amerikansk og engelsk talent.”

Blixens selvbiografiske roman “Den afrikanske Farm” blev i 1985 filmatiseret under titlen “Mit Afrika”. Filmen havde Robert Redford og Meryl Streep i hovedrollerne og vandt syv Oscar-statuetter – blandt andet for bedste film.

“Pagten” foregår efter handlingen i “Mit Afrika”, og den kommende filmatisering vil derfor blive en naturlig efterfølger hertil.

Som om dette ikke skulle være nok, vil den kommende Bille August-film “Tanne” også omhandle Blixens liv. “Tanne” vil imidlertid fokusere på Blixen, før hun rejste til Afrika.

Se også: Bille August skal instruere Karen Blixen-filmen “Tanne”.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Frederik 13 år siden

Hvis vi slipper for Meryl Streep's forfærdelige 'danske' accent så kan det kun blive bedre end den første :)
Gravatar

#2 Patriarch 13 år siden

Jeg synes så at det kunne være interessant at bruge Streep igen efter en Christian Bale kur.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”

Skriv ny kommentar: