Regner Grasten Film, der tidligere har stået bag bl.a. “Det forsømte forår”, “Kun en pige” og “Familien Gregersen”, har erhvervet sig rettighederne til at lave en film baseret på Karen Blixens liv op til afrejsen i 1913 til Afrika.
Hendes tid i Afrika er tidligere blevet beskrevet i filmen “Mit Afrika” fra 1985, som havde Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne, og som vandt syv Oscars, herunder for bedste film.
Regner Grasten Film planlægger en helaftensfilm med titlen “Tanne – Lykkefuglen”. Premieren forventes i julen 2011 eller efteråret 2012, afhængigt af om optagelserne kan gå i gang i begyndelsen af 2011, idet filmen er årstidsafhængig. Budgettet forventes at ligge på mellem 55 og 65 millioner kroner og skal finansieres gennem de nordiske og europæiske filmstøtteordninger samt fonde.
“Tanne – Lykkefuglen” vil strække sig over 40 år og omhandle Blixen som en ung kvinde, der kæmper for at gøre sig fri af de krav og forventninger, som stilles til hende, og i stedet finder sin egen vej i tilværelsen. Tanne var Karen Blixens kælenavn, som faren gav hende. Lykkefuglen er en historie, som Karen Blixen hørte som barn.
Manuskriptet er ved at blive skrevet, og flere instruktører er under overvejelse på nationalt og nordisk plan.
#1 Balrog-of-doom 14 år siden
Der blivber dog også en del at leve op til, men lad os se hva der sker..
#2 Blacksanta 14 år siden
#3 filmz-Sichlau 14 år siden
#4 Skeloboy 14 år siden
Flammen & Citronen, som pt. er DK's dyreste, kostede 46 millioner kr...
#5 Riqon 14 år siden
#6 Balrog-of-doom 14 år siden
Nej, jeg forventer bare et ordentligt cast, en ordentlig instruktør, en ordentlig fotograf og et ordentligt manuskript.. Der må gerne gøres en smule ud af det ..
Der står: Manuskriptet er ved at blive skrevet, og flere instruktører er under overvejelse på nationalt og nordisk plan.
Hvis det bliver en instruktør der har en del erfaring og ved hvad det vil sige at lave en succesfilm, så forventes det også at der kan betales en skuespillerstab der formår at levere varen.. Er godt klar over det ikke er en film med specieleffekter.. Måske anser jeg ikke 55-65 mio for at være noget specielt, og det er da muligt at få en ordentlig film ud af det, men jeg forventer bare en del når den bliver kædet sammen med den 7-dobbelte oscar-vinder..
#7 Skeloboy 14 år siden
#8 filmz-Narniabæver 14 år siden
De kunne lave noget lav budget som The Blair Witch Project i stedet Karen Blixen!
#9 maniac 14 år siden
#10 filmz-Narniabæver 14 år siden