Den populære, prisvindende japanske filmskaber Hayao Miyazaki har – på trods af sin påstand om at ville trække sig tilbage – påbegyndt produktionen på en ny stor animationsfilm hos Studio Ghibli.
Projektet, der stadig er unavngivent, er sat til at udkomme i Japan i sommeren, 2008; fire år efter hans seneste anime-epos “Det levende slot”, der omsatte for $170 mio. i hjemlandet alene.
Miyazaki er manden bag anime-klassikere som “Princess Mononoke”, “Min nabo Totoro”, og “Chihiro og heksene”. Sidstnævnte indbragte ham en Oscar og havde en rekordstor omsætning i Japan med hele $258 mio.
I mellemtiden er den amerikanske premiere på Studio Ghiblis seneste store anime-projekt, “Tales From Earthsea”, blevet udskudt helt frem til år 2009 på grund af copyright-problemer med den amerikanske Sci Fi Channels filmatisering af Ursula K LeGuins fantasy-bog, der også ligger til grund for Ghibli-filmen.
Her i Danmark burde “Tales of the Earthsea”, instrueret af Miyazakis søn, formentlig få premiere til næste år.
#1 Morpheus 18 år siden
#2 filmz-keyser soze 18 år siden
Er der nogen der ved om der er en hayao miyasaki box med alle hans film?
#3 Vampiress 18 år siden
Jeg har set Scifi channels udgave af Legend of earthsea, så jeg er spændt på at se hvordan tegnefilmen bliver. Håber bare de kommer længere end scifi channel gjorde. De fik ikke engang afsluttet historien før de droppede det igen.
#4 filmz-yoshimura 18 år siden
Se billeder her:
http://www.axelmusic.com/resources/covers/4/489167...
http://www.axelmusic.com/resources/covers/back/489...
#5 chuck 18 år siden
#6 filmz-Narniabæver 18 år siden
#7 mr gaijin 18 år siden