Traileren til Pixars kommende animations-prequel “Monsters University” har skabt stor diskussion blandt fans, idet den direkte etablerer en kontinuitetsfejl i forholdet mellem monstrene Mike og Sully, hvilket instruktøren, Dan Scanlon, nu kan give en forklaring på.

Se også: International trailer til animationsfilmen “Monsters University”.

Fejlen består hovedsagligt i, at en trailer viser, hvordan de to skræmmemestre mødtes på college, hvilket altså ikke er tilfældet i “Monsters Inc.” fra 2001, hvor duoen tværtimod har kendt hinanden siden 4. klasse.

Vi havde ingen intentioner om at lave ‘Monsters Elementary’. Vi følte også, at college handlede mere om at finde sig selv og finde ud af, hvem man er”, udtaler Scanlon.

Derudover erkender han dog også fejlen, men begrunder yderligere ændringen ved, at både “Monsters Inc.”-instruktøren Peter Doctor og “Toy Story”-skaberen John Lasseter har givet ham deres velsignelse til at gøre det, der var bedst for materialet frem for kontinuiteten.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (89)
Gravatar

#11 Slettet Bruger [3165542994] 11 år siden

Riqon (10) skrev:
Når jeg ser episode 6, så irriteres jeg over, at Leia siger til Luke, hun husker sin mor fra da hun var lille.


Jeg er mere irriteret over, at Lucas ikke har skrevet sig ud af den slags plothuller og burde kende sine historier bedre, end sine fans. :)
Gravatar

#12 the_paki_don 11 år siden

Nå ja, for helvede!

Jeg ved godt, at det måske lyder usædvanligt... Men jeg synes, at vi skulle begynde at hade George Lucas!
Gravatar

#13 Riqon 11 år siden

#11 - Ja, det er vel egentlig dér problemet ligger.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#14 Riqon 11 år siden

the_paki_don (12) skrev:
Men jeg synes, at vi skulle begynde at hade George Lucas!


Han voldtog min barndom!!
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#15 the_paki_don 11 år siden

LOL!
Gravatar

#16 BN 11 år siden

Riqon (10) skrev:
Når jeg ser episode 6, så irriteres jeg over, at Leia siger til Luke, hun husker sin mor fra da hun var lille.


Eftersom det er et faktum, at Leia ikke ved nogetsomhelst om sin rigtige moder (og heller ikke om sin rigtige fader), er der ikke nogen modsigelse mellem denne udtalelse og så det, at hendes moder (i episode 3) dør lige efter at have født hende og Luke. Mange mennesker har gennem tiden MENT at kunne huske ting fra deres allertidligste barndom. Men i virkeligheden er der ofte tale om, at de forveksler ting, de har fået at vide og/eller set senere (fotos), med minder.

At Leias minde er tvivlsomt, fremgår af hendes ord om, at hun kun husker "billeder" og "følelser", såsom at hendes moder så smuk og rar ud, men også trist. Hvad hun ikke ved, er, at det at hendes rigtige moder døde, da hun - altså Leia - ikke var ret gammel, er en dækhistorie. Det er noget som ANDRE (bl.a. plejeforældrene) har fortalt hende, og som skal holde hendes sande herkomst hemmelig for hende .... akkurat ligesom Luke har fået at vide, at hans fader Anakin er død, hvilket ikke er sandt - dette er også bare en dækhistorie, som Obi-Wan Kenobi bygger videre på, da han siger til Luke, at hans fader Anakin blev dræbt af Darth Vader.

Hverken Leia eller Luke kender sandheden om deres forældre. Den gamle trilogi forklarer ikke, hvorfor deres moder døde i en ung alder - det står hen i det uvisse, lige indtil man ser den nye trilogi. Fakta er, at Leia ikke har kendskab til sin SANDE barndom, herunder sin oprindelse - det er først under samtalen med Luke i episode 6, at hun får at vide, at Luke er hendes broder, og at Darth Vader aka den frafaldne Jedi Anakin Skywalker er hendes fader, og det siger sig selv, at alt hvad hun mener at huske eller vide om sin rigtige moder, herefter må tages op til kraftig revision.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#17 Slettet Bruger [3165542994] 11 år siden

#16 -

Din forklaring kan sagtens holde vand, men det er ikke en officiel forklaring på udtalelsen, så det korte af det lange er, at din tolkning er ligeså rigtig eller forkert, som folk der tolker det anderledes, herunder tolkningen, at "the Force is strong with" Leia og tolkingen, at Lucas bare er dårlig til at lukke plothuller. :)
Gravatar

#18 PredatorX 11 år siden

BN (16) skrev:
Eftersom det er et faktum, at Leia ikke ved nogetsomhelst om sin rigtige moder (og heller ikke om sin rigtige fader), er der ikke nogen modsigelse mellem denne udtalelse og så det, at hendes moder (i episode 3) dør lige efter at have født hende og Luke. Mange mennesker har gennem tiden MENT at kunne huske ting fra deres allertidligste barndom. Men i virkeligheden er der ofte tale om, at de forveksler ting, de har fået at vide og/eller set senere (fotos), med minder.


Det er også et faktum at du digter lidt rigelig nu. Leia siger hun husker sin mor. Hendes mor døde under fødsel, ergo er der hul i plottet.

At jeg er enig i din teori som forklaring er så en anden sag. Hun kan også have haft en plejemor, der døde tidligt tænker jeg? Det er ikke noget, der betyder det store for mig personligt, men jeg er helt enig med Bruno i, at Lucas bestemt burde have vidst bedre, og undgået alle de tåbelige plothuller (flyvende R2, come on!?)...
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#19 BN 11 år siden

Bruno (17) skrev:
din tolkning er ligeså rigtig eller forkert


Heraf følger så, at kritikpunktet står og falder med, om man - ud fra devisen "Alt skal skæres ud i pap for mig; ellers er det et plothul." - kan leve med, at visse ting er overladt til fantasien, eller ej.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#20 Slettet Bruger [3165542994] 11 år siden

BN (19) skrev:
Heraf følger så, at kritikpunktet står og falder med, om man - ud fra devisen "Alt skal skæres ud i pap for mig; ellers er det et plothul." - kan leve med, at visse ting er overladt til fantasien, eller ej.


Man er blevet nødt til at rette på den originale trilogi, for at få tingene til at passe, så er vi vist ude over "alt skal skæres ud i pap" og "overladt til fantasien". :)

Men, whatevs, tråden handler jo om noget andet. :)

Skriv ny kommentar: