Morgan Freeman er i bedring efter den voldsomme bilulykke søndag, hvor han kørte af vejen og i forsøget på at rette op rullede rundt. Med i bilen var en kvindelig medpassager, 48-årige Demaris Meyer.

Ud over en skulderskade har Freeman fået brud på armen og albuen. Han gennemgik mandag en over fire timer lang operation, der bl.a. genetablerede beskadigede nerver i venstre arm og hånd.

Morgan Freemans pressesekretær Donna Lee fortalte efterfølgende, at skuespilleren var ved godt mod og havde haft besøg af sin familie og havde været oppe at gå. Hospitalets talsperson Kathy Stringer sagde dog tirsdag, at Freemans tilstand stadig var alvorlig.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ikke blevet klarlagt, men politiet mener ikke, at der har været alkohol eller stoffer involveret. Ifølge et vidne til ulykken fortalte Freeman, at han muligvis var faldet i søvn bag rettet.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Crash 16 år siden

#10 - Ja sikke en uge for Freeman!
Gravatar

#12 filmz-DocDoom 16 år siden

Rygtet vil vide, at Morgan nu er så meget i bedring, at han kan ligge i sengen uden at bruge stok.
That's no moon. It's a space station.

Skriv ny kommentar: