Andy Serkis er snart klar med “Mowgli”, der nu har delt den første trailer.
Han er kendt som ‘motion capture’-manden bag Caesar, Snoke og ikke mindst Gollum. Nu instruerer Andy Serkis selv en ny udgave af Rudyard Kiplings “Junglebogen” med titlen “Mowgli”.
Det er ellers kun to år siden, at disney gav os live-action-filmen “Junglebogen”, der vandt en Oscar for Bedste effekter.
Men der er stor forskel på “Junglebogen” og den kommende “Mowgli”, mener Serkis – det kan du læse mere om her.
Således benytter “Mowgli” sig i modsætning til Disney-filmen af ‘motion capture’, som Andy Serkis er specialist i.
Netop denne teknik, hvor skuespillere spiller CGI-karakterer iført en ‘motion capture’-dragt, der efterfølgende bliver animeret, bør en dag blive belønnet med en Oscar, mener Serkis.
Andy Serkis spiller selv Baloo, imens Cate Blanchett er Kaa, Benedict Cumberbatch gør den som Shere Khan, og endelig er Christian Bale panteren Bagheera.
“Mowgli” får dansk premiere d. 18. oktober
#1 Johnny42 6 år siden