Muslimske Kamala Khan er overraskende blevet afsløret som den centrale ‘viewpoint character’ i “Marvel’s Avengers”.
Det var forventet efter de første trailers, at det var Iron Man, Thor, Black Widow, Hulk og Captain America, som var hovedkaraktererne i “Marvel’s Avengers” fra Marvel Games.
Med ved New York Comic Con har Marvel afsløret en ganske overraskende hovedrolle i det kommende spil.
Det er Kamala Khan – også kendt som Ms. Marvel – der i en egen trailer nu afsløres som den egentlig hovedkarakter i “Marvel’s Avengers”.
Spillet udspiller sig i kølvandet på den katastrofale A-Day, hvor The Avengers-heltene bliver erklæret fredløse.
Men pigen Kamala Khan tror på deres uskyld – nu må hun kæmpe sammen med Marvel-heltene for at rense deres navn og redde verden.
Selv om spillet ikke har en direkte forbindelse til MCU, så indikerer satsningen på Khan, at Marvel ser en stor fremtid i Ms. Marvel.
Marvel Studios har således annonceret Disney Plus-serien “Ms. Marvel” – læs nærmere om den her.
Der er release på “Marvel’s Avengers” den. 15. maj i 2020.
#1 sraw rats 5 år siden
#2 Dalgaard 5 år siden
#3 Gridlock 5 år siden