Ming-Na Wen er annonceret som en del af castet til Star Wars-serien “The Mandalorian”.
Ved weekendens D23 Expo blev hun sammen med folk som Robert Downey Jr. og Jon Favreau udnævnt til Disney Legends.
Men Ming-Na Wen kunne ikke bare nøjes med at lade sig hylde for fortidens roller – blandt andet som den originale stemme bag den animerede Mulan fra 1998.
Ming-Na Wen kunne også afsløre, at hun medvirker i en endnu ukendt rolle i “The Mandalorian”, som Jon Favreau står bag.
Netop “Mulan” er blevet brugt som kinesisk propaganda i Kinas konflikt med Hongkong – læs om det her.
Samtidig har den nye live-action-udgave af Mulan – skuespilleren Liu Yifei – talt til fordel for Kina i konflikten.
Noget mere diplomatisk er Ming-Na Wen i sin kommentar:
”Jeg håber, at der kommer en god løsning, og at fred vil finde vej. Jeg mener, at sandheden og det gode i mennesker altid vinder, og det beviser historien igen og igen,” siger Ming-Na Wen ifølge Variety.
“The Mandalorian” får premiere på Disney Plus d. 12. november.