Den populære komedie-serie “My Name Is Earl”, der omhandler den reformerede tyv Earl Hickie og slæng, fik i sidste måned kniven af kanalen NBC, som havde kørt serien i dens første fire sæsoner.
På daværende tidspunkt var der snak om, at Fox ville samle tv-serien op – dog uden at noget konkret kom frem.
Nu lader det dog til, at “My Name Is Earl” vil skifte over til kabel-tv. Fox, som producerer tv-serien, er i forhandlinger med kanalen TBS, der er bedst kendt for de to serier af komikeren Tyler Perry, om at de kan overtage serien for den kommende sæson.
Der er tale om, at “My Name Is Earl” muligvis vil blive fornyet med 13 afsnit. TBS viser på nuværende tidspunkt allerede genudsendelser af komedie-serien.