Damien Chazelles kommende storfilm “Babylon” har fået to nye trailere, der i bedste juleånd opdeles i naughty og nice.
“Babylon” tager os med på en tre timer lang rejse til 1920’ernes Hollywood i en fortælling om overflod og ambition, hvor vi følger et ensemble af karakterer igennem deres storhedstid og fald under filmverdenens overgang fra stum- til lydfilm.
Med tydelig inspiration fra ingen ringere end Julemanden vi nu fået to nye “Babylon”-trailere, som opdeles i Naughty og Nice. Og hvor Naughty-traileren bestemt er naughty, så kan der i højere grad sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt Nice-traileren i virkeligheden skulle have været en smule mere afdæmpet for at komme på julemandens gode liste. Du kan selv tage et kig på begge trailere her.
Filmens stjerneensemble ledes an af Margot Robbie (“Wolf of Wall Street”), Brad Pitt (“Inglourious Basterds”) og Diego Calva (“Narcos: Mexico”), mens vi også kommer til at se Tobey Maguire (“Spider-Man”), Jean Smart (HBO’s “Watchmen”), Samara Weaving (“Ready or Not”), Jovan Adepo (“Fences”) og Li Jun Li (“Quantico”).
Læs også: “Margot Robbie er ‘plastic fantastic’ i den første ‘Barbie’-trailer”
Chazelle, der har stået bag fantastiske film som “Whiplash” og “La La Land”, har både skrevet og instrueret filmen, mens hans trofaste samarbejdspartner Justin Hurwitz igen står for musikken.
“Babylon” får premiere den 19. januar.