Forleden var instruktørbrødreparret Joel og Ethan Coen ude med et budskab om, at for dem så er hverken tv eller streaming et seriøst alternativ til biograferne. Nu tager Netflix til genmæle på kritikken.
Se også: Coen-brødrene: Streaming kan aldrig slå biografen
Netflix-chefen Ted Sarandos talte til en forsamling på årets Cannes-festival, som Indiewire har refereret. Her understregede Sarandos, at han ikke er biografernes fjende, men han insisterer på retten til det frie valg:
”Jeg tror, at folk behøver valgmuligheder, og folk vil have valgmuligheder, så hvis du forsøger at forhindre dem i det, så vil det gå ud over biografoplevelsen,” siger Sarandos, hvorefter han præciserer:
”Misforstå mig ikke. Jeg siger ikke, at vi forsøger at være anti-biograf eller anti-film. Personligt elsker jeg at gå i biografen.”
#21 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
Du ved godt, at når streaming kritiseres, så er det indirekte Netflix, der sigtes til, da de er så meget større end alle andre. Det er som med Google mht. søgemaskiner, Coca Cola, når vi taler cola-sodavand.
Vi er ikke de eneste, der bruger den vinkel: http://politiken.dk/kultur/filmogtv/cannes/cannes_...
Men det er sådan set en anden diskussion: Vil du fastholde, at Filmz.dk generelt dækker ensidigt til fordel for Netflix/streaming-tjenesterne kontra biograferne? Det var det, du skrev.
Inden du svarer på det spørgsmål, kan du passende tælle antallet af trailers, anmeldelser og andre nyheder, der vedrører kommende biograffilm, som vi bringer.
/Morten.
#22 Kim Pedersen 9 år siden
Politiken har ligeledes en ensidig dækning.
Det er ret vanskeligt at diskutere dette med dig, Morten. Du skaber jo hele tiden din egen virkelighed.
Jeg har aldrig skrevet at Filmz generelt dækker ensidigt til fordel for streaming-tjenesterne kontra biograferne. Jeg skrev at ”Filmz atter vælger en ensidig vinkling af historier om Netflix.”
Se f.eks. Hollywood Reporters dækning af konferencen med Netflix: http://www.hollywoodreporter.com/news/cannes-2015-...
Ikke med eet ord nævnes om Coen brødrene. Til gengæld nævnes den franske journalists yderste relevante og væsentlige spørgsmål, som I har udeladt.
Med venlig hilsen
Kim Pedersen
#23 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
At du som den eneste på planeten ikke kæder Netflix bredt sammen med streaming, gør det vanskeligt at diskutere med dig.
Sarandos udtaler sig jo netop om forholdet imellem streaming og biograferne - det er det, historien handler om. Det er den principielle debat, der er interessant. Synes du, at Filmz.dk dækker den debat ensidigt? Det vil i så fald være en ret hård anklage fra Danske Biografers side af, som jeg foreslår, I fører belæg for og ikke bare lader hænge som en påstand uden vægt.
/Morten.
#24 Kim Pedersen 9 år siden
Hvis producenternes indtægter fra biograferne går ned, vil der ikke være råd til at producere de spillefilm publikum så gerne vil have.
Amerikanske undersøgelser har vist, at forbrugerne maksimalt er villige til at betale $10 for at få filmene samtidig med biografpremieren. Samtidig vil biografernes tilskuerantal blive halveret.
Det betyder at der ikke længere kan produceres spillefilm i den kvalitet og volumen vi er vant til. Derudover kan biograferne slet ikke overleve med en halvering af tilskuerantallet. Ingen biografer = ingen spillefilm.
Så må forbrugerne nøjes med billige tv-film, reality- og gameshows.
At det koster 200 kroner for dig at gå i biografen er dit valg. Den gennemsnitlige billetpris i Danmark er 78,25. Eller du kan melde dig ind i Biografklub Danmark, der får du filmene til halv pris.
Med venlig hilsen
Kim Pedersen
#25 Kim Pedersen 9 år siden
Nu er det her vist kørt helt af sporet.
Lad mig præcisere: Jeg skrev "Filmz atter vælger en ensidig vinkling af historier om Netflix,”
fordi I undlod at referer kritiske spørgsmål på konferencen, som andre seriøse medier satte stort fokus på.
At undlade at referere kritiske spørgsmål ved konferencen er en ensidig dækning.
Og nej, det handler bestemt ikke om streaming contra biograferne. Det har du også misforstået. Det handler om at Netflix er ved at trække tæppet væk under den europæiske filmindustri.
Med venlig hilsen
Kim Pedersen
#26 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
At du ikke kan se en principiel debat, synes jeg, vi skal lade ligge. Det er vi mange, der kan.
Lad os komme tilbage på dit spor, hvor du skriver "atter" - du mener altså ikke blot, at Filmz.dk har dækket den her specifikke historie ensidigt, men alt der omhandler Netflix.
Kan du føre belæg for det?
/Morten.
#27 Geekalot 9 år siden
Så hvis vi gerne vil slippe for at betale en formue for at se en film, kan vi tilmelde os Biografklup Danmark, så kan vi se alle de film der ingen der gider at se, for det er ca. hvad det er de viser i den klup. Men vi kan gøre det til ½ pris....
#28 Kim Pedersen 9 år siden
Jeg synes du skulle læse overskriften i The Hollywood Reporter, der kan du læse hvad det går ud på.
Har Filmz nogensinde skrevet en kritisk historie om Netflix?
Bh,
Kim
#29 Kim Pedersen 9 år siden
Jeg tror nu nok over en million biografpublikummer årligt, vil være ret uenige med dig i at filmene i biografklubben er film ingen gider se.
Bh,
Kim
#30 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
Det var dig, der skrev, at Filmz.dk "atter" havde dækket Netflix ensidigt.
Jeg tager dine manglende evner til at føre belæg for den påstand som tegn på, at du ikke mente det alligevel.
Det var det, jeg lige ville være sikker på.
Lad den principielle debat fortsætte.
/Morten.