Vi lever i en kynisk tid, derfor tør folk ikke vise, at de sætter pris på en Disney-film som den premiereaktuelle “Tomorrowland”, mener filmens manuskriptforfatter, Damon Lindelof (“Prometheus”). Det forklarer Lindelof i et nyt interview med Vulture.
Se også: Trailer: George Clooney tager flugten i sit flyvende badekar
Historien i “Tomorrowland” er baseret på en af de mange attraktioner i Disneyland, der netop hedder Tomorrowland. Her kan man blandt andet opleve, hvordan Walt Disney forestillede sig fremtiden med alle dens mærkelig opfindelser. Derfor tror Damon Lindelof ikke, at de såkaldte ‘fanboys’ vil turde elske den:
”Jeg tror, at det med den her film vil blive helt vildt svært for fanboys at skrive: ‘Jeg nød virkelig den her film. Den gjorde mig glad.’ Gud forbyde, at man skulle tweete noget i den retning!” siger Damon Lindelof sarkastisk.
“Tomorrowland” instrueres af Brad Bird, der tidligere har stået bag animationsfilmen ”De utrolige” og actionbraget ”Mission: Impossible – Ghost Protocol”.
Den får premiere i de danske biografer i dag, den 21. maj.
#1 Rodyfish 9 år siden
#2 nathue 9 år siden
#3 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
#4 Geekalot 9 år siden
#5 Nemeskiz 9 år siden