Det kan godt være, at streaming vinder mere og mere frem, men det giver de legendariske instruktører Coen-brødrene ikke meget for. Biografen er der, hvor film skal ses, slår de fast.
Se også: Netflix-chef: Flow-tv er dødt om 20 år
Politiken bringer en artikel fra brødrenes pressemøde ved den netop påbegyndte filmfestival i Cannes, hvor Joel og Ethan er formænd for Guldpalme-juryen. Og på spørgsmålet, om hvordan de har de med streaming-udviklingen, er deres holdning klar:
”Hvordan vi har det med, at folk ser ‘Lawrence of Arabia’ på deres iPhone? Der er noget specielt ved at sidde blandt andre mennesker og se film på et stort lærred. Intet kan konkurrere med det,” lyder svaret, hvorpå de to formænd dog må forhold sig til, at de jo netop selv lige har været executive producers for tv-serien “Fargo” for FX til streaming:
”Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide tv”, siger Ethan Coen, ”Men tv er fremmed for mig. Jeg har ikke set en tv-serie i årtier.”
Filmfestivalen i Cannes løber fra d. 13. til d. 24. maj.
#1 Kim Pedersen 9 år siden
Hvad Coen brødrene sagde var: “There’s something special about watching a movie in a big group of people, on a big screen,” “Nothing can compete with that.”
"On a big screen." = "På det store lærred". Absolut ikke nogen med en "80-tommers skærm".
Med venlig hilsen
Kim Pedersen, Formand, Brancheforeningen Danske Biografer.
#2 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
Vi er ikke i Cannes, historien er som beskrevet refereret fra Politikens journalist Anders Hjort.
Men kan se fra andre beskrivelser, at du har ganske ret i, at citatet er upræcist gengivet. Det retter vi naturligvis!
Gode hilsner.
#3 Geekalot 9 år siden
#4 Den fede 9 år siden
Altså meldingen er, at biograf-lyd og kæmpe lærred slår streaming-lyd og mindre skærm......ja goddaw du.
#5 Trew 9 år siden
Jeg er dog ret overbevist om at biograferne ville gå nedenom hjem på ganske få år, såfremt dette var tilfældet, hvilket betyder, såfremt jeg har ret, at biograferne kun er konkurencedygtige, fordi de får filmene først. Prisen er naturligvis også et aspekt, da en biograftur alt andet lige er flere gange dyrere en streaming derhjemme.
#6 Kim Pedersen 9 år siden
En amerikansk undersøgelse har netop påvist at allerede hvis biografernes eksklusivitetsperiode bliver nedsat til 3 måneder, vil 40% af biografgængerne gå mindre i biografen. Men hvad endnu værre er: Forbrugerne er ikke villige til at betale mere end $10 for at få mulighed for at se filmene i hjemmet, samtidig med biografpremieren.
Alt i alt vil det ikke alene betyde lukning af biograferne, men det vil også betyde at der hverken er årsag eller økonomi til at producere spillefilm. Årsag, fordi hvorfor producere en spillefilm til et medie som ikke eksisterer? Økonomi, fordi de digitale medier slet ikke kan generere nok indtægter til at spillefilmsproduktion giver mening.
Så må vi alle sammen lade os spise af med billige tv-film, reality- og gameshows.
Med venlig hilsen
Kim Pedersen
#7 Geekalot 9 år siden
#8 steadi07 9 år siden
Men hvis den oplevelse koster mig tæt på min førstefødte, så må det være en oplevelse, som jeg ikke har så tit.
Da jeg boede et år i Holland, hvor en bio-billet lå på 8-10 euro, så gik jeg ofte i biografen ugentligt eller hver anden uge, simpelthen fordi, at det ikke var dyrere.
Hvis modsvaret til faldende besøgstal i de danske biografer bliver at sætte priserne yderligere op, så har man, imo, misforstået baggrunden for de faldende besøgstal.
Kim: hvordan skal de 10$ forstås? At man kan se fx Avengers 2 i hjemmet samtidig med bio-premiere til 10$? Den gennemsnitlige biografbillet i USA kostede i 2014 lige over 8$, så selvfølgelig gider folk ikke give mere for at se den hjemme.
Har Danske Biografer overvejet fx månedskort, som man ser i nogle britiske kæder? Antag, at den gennemsnitlige ejer af et sådan vil gå i biffen 2-3 gange om måneden, og sæt så prisen herefter. Jeg tvivler på, at man mister vildt mange indtægter med et sådan tilbud.
#9 Den fede 9 år siden
Øhh, hvor siger han det? Og vi snakker om spillefilm.
Jeg er helt enig i, at billetprisen er for dyr i Danmark, men det der "adapt or die"-argument er altså for latterligt. Kommer der til at lukke biografer i fremtiden. Indiskutabelt. Men selvfølgelig dør industrien ikke, fordi der er en ubrydelig symbiose mellem biografer og spillefilm-markedet, som Kim Pedersen påpeger.
#10 Kim Pedersen 9 år siden
I 2015 kommer vi op på det højeste antal biografgængere i 30 år.
Biograferne beholder så sandelig ikke indtægterne til sig selv. På de store succeser betaler biograferne helt op til 60% af deres indtægter til filmens distributører/producenter.
Biograferne frygter ikke streaming, så længe der er et vindue mellem biografer og streaming.
Biograferne står om 2 år for 63% af filmens indtægter. Indtægter som er nødvendige for at oppebære spillefilmsproduktion. Steaming kan ikke generere indtægter nok til at betale for spillefilmene. Husk på at f.eks. ”Kongen store tale” var på nippet til aldrig har blive produceret, hvis ikke British Film Council havde smidt en million pund i bordet.
Nogen skal altså betale for filmenes produktionsomkostninger og her batter en betaling for tusindvis af film til kr. 79,- pr. måned ikke ret meget.
Når I sammenligner med billetpriser i udlandet, så husk lige på vi i Danmark har en moms på 25% og et af verdens højeste lønniveauer. I Sverige er biografmomsen 6% og i Norge 8%.
Pointen med de $10 er den simple, at mange var af den opfattelse, at forbrugerne var villige til at betale en langt højere pris for aktualitet. Det viser sig, at det er de altså ikke. Det betyder at alt udsendt på en og samme tid, vil køre filmindustriens økonomi i sænk. Spillefilmsproduktion vil blive umuliggjort.
Jo, der er sikkert biografer i Danmark som overvejer et månedskort, men den slags er op til den enkelte biograf at beslutte.
Jeres opfattelse af prisen på det I ser, er med afsæt i streamingtjenesterner billige tilbud, som på INGEN måde afspejler produktionsprisen af en spillefilm. Streamingtjenesternes priser er fastsat så billigt, fordi de er i konkurrence med piratsidernes tilbud om gratis.
Men nogen skal jo altså betale for spillefilmenes omkostninger, ellers er de ikke rentable og vil ikke blive produceret.
I nævner 2-3 tv-serier som alene er prestigeprojekter til at trække folk ind i streamingtjenesternes abonnementer. Isoleret set er de næppe overskudsgivende, men fordi streamingtjenesterne køber de øvrige film til spotpris, løber det rundt. Man kan faktisk sige de danske filmproducenter er med til at betale bl.a. ”House of Cards”.
Danske spillefilm bliver optaget over 6-8 uger, under store anstrengelser med et kæmpe filmhold. Et afsnit af ”Taxa” kommer i kassen på en uge, med betydeligt mindre filmhold. De nye lowbudget film, med maksimalt budget på 6 millioner kroner, svarer nogenlunde til minutprisen på tv. En gennemsnits dansk spillefilm koster 21 millioner kroner.
Med venlig hilsen
Kim Pedersen