Alfonso Cuaróns “Roma” åbnede i Los Angeles og New York denne weekend med stor succes.
Tre amerikanske biografer gav i weekenden premiere til Netflix-filmen “Roma”, der også er Mexicos Oscar-kandidat.
Resultatet vurderes som en stor succes, selv om Netflix ikke deler Box Office-resultater med offentligheden.
Kilder estimerer dog over for The Hollywood Reporter, at Netflix-filmen i snit pr. biograf solgte billetter for 30.000-40.000 dollars.
Det er i den høje ende, hvis man sammenligner med andre ikke-engelsksprogede premiere-åbninger i USA.
Senest åbnede årets Guldpalme-vinder, “Shoplifters”, fra Japan til sammenligning 17.600 dollars i gennemsnit.
Blandt de bedste åbninger for ikke-engelsksprogede film finder man “The Motorcycle Diaries” ($53.273 i snit), “Amélie” ($45.490) og “Crouching Tiger, Hidden Dragon” ($41.450).
“Roma” åbner i december i fem danske biografer – læs om det her – inden Netflix-premieren d. 14. december.