Martin Scorseses kommende Hawaii-krimifilm med Leonardo DiCaprio og Dwayne Johnson er kun blevet sat på markedet for 1 uge siden, men alle de store Hollywood giganter kæmper en brav kamp om rettighederne.
Netflix, der tidligere finansierede The Irishman, ser ud til at have føringspositionen i kampen om at erhverve filmen. Andre store aktører, som Amazon og Apple, er også blandt de højere bydere, mens Warner Bros. og mindst et andet traditionelt studie stadig er i spil.
Scorsese har ofte valgt at arbejde med den højeste byder, og med filmens budget på over $200 millioner forventes Netflix at løbe med sejren. Netflix’ filmafdeling, ledet af Dan Lin, tilbyder ikke en bred biografudgivelse, men Scorsese synes primært interesseret i at sikre den nødvendige finansiering.
Filmen, der udspiller sig i 1960’erne og 1970’erne, følger en spirende mafiaboss (Johnson), der kæmper mod rivaliserende kriminelle grupper for kontrol over Hawaiis underverden. Vanity Fair-journalisten og dokumentarfilmskaberen Nick Bilton skal skrive manuskriptet.
Produktionen forventes tidligst at starte i 2026, da DiCaprio er optaget af Damien Chazelles kommende film. I mellemtiden kan Scorsese muligvis få tid til at filme en mindre produktion, sandsynligvis Home, baseret på Marilynne Robinsons roman.