Tom Hanks-filmen “News of The World” bliver internationalt overtaget af Netflix – satser på Oscar med amerikansk premiere.
Den har stadig en officiel dansk biografpremiere den 25. december. Men det bliver snart ændret.
Netflix overtager således distributionen af Universal-filmen “News of The World” uden for USA, hvor den får biografpremiere som planlagt den 25. december – 17 dage senere kan den købes som PVOD, skriver Deadline.
Men i resten af verden får “News of The World” premiere på Netflix, hvor instruktør Paul Greengrass og skuespiller Tom Hanks genforenes efter samarbejdet om “Captain Phillips“.
Universal satser på Oscar-succes til “News of The World”, hvilket stadig er realistisk, da den i USA vil blive lanceret som en normal biografpremiere, mens det i resten af verden vil blive en Netflix Original.
Læs også ‘Derfor takkede Netflix nej til at købe “No Time to Die”‘.
Det vides endnu ikke, hvornår “News of The World” får dansk premiere på Netflix.