Netflix har før haft stort held med at dykke ned i politiske intrigerer og korruption i tv-serien “House of Cards”. Og nu flytter de så fokus fra Washington til den franske havneby Marseille i en kommende tv-serie af samme navn.
Se også: Pussy Riot slår sig sammen med Frank Underwood i “House of Cards”.
“Marseille” er den første franske produktion fra verdens førende streamingtjeneste, og den er skabt og skrevet af Dan Franck, forfatter til ”Nader og Simin – En separation” og “Les Hommes de l’Ombre”.
Tv-serien fortæller historien om Robert Taro, Marseilles borgmester gennem 25 år. Det kommende valg stiller ham ansigt til ansigt med den mand, han valgte som sin arving, en ung ambitiøs politiker med højt sigte. Begge kandidater vil kæmpe nådesløst om pladsen.
”Netflix har givet os carte blanche til at skabe en fransk version af House of Cards, der bryder med det uudtalte hykleri. Dette er en forfatter-drøm og en stor mulighed for at træde ind I en helt ny verden for de franske producenter,” fortæller Dan Franck.
Produktionen af “Marseilles” begynder i starten af foråret 2015, og serien forventes at få premiere på Netflix i slutningen af 2015.
#1 123456789 10 år siden
#2 Kisbye 10 år siden