Netflix’ ”Resident Evil”-serie får premiere den 14. juli på Netflix.
Det er ikke længe siden, vi fik det første live action bud på den populære spilfranchise siden afslutningen af Paul W.S. Andersons actionfyldte ”Resident Evil”-filmserie.
”Resident Evil: Welcome to Racoon City” fik dog desværre ikke de roser, som man som fan af spillene kunne have håbet på.
Heldigvis er der endnu et live action-skud i bøssen for horror-franchisen, og vi må bare krydse fingre for, at Netflix kan ramme plet.
“Resident Evil” er den første live action-serie i franchisen og foregår i 2036, knap 30 år efter opdagelsen af den fatale T-virus. Her følger vi Jade Wesker, skurken Albert Weskers datter, der kæmper for overlevelse blandt de morderiske muterede væsner.
Læs også: “‘The Umbrella Academy’ har fået premieredato og ny rating”
Som Albert Wesker ser vi ”The Wire”-stjernen Lance Reddick, mens resten af seriens primære cast udgøres af Ella Balinska, Tamara Smart, Siena Agudong, Adeline Rudolph og Paola Nuñez.
”Supernatural”-forfatter Andrew Dabb agerer showrunner og slår sig sammen med ”Tell Me a Story”-forfatter Mary Leah Sutton om at skrive seriens manus.
Nyheden om seriens premieredato kommer sammen med de første blodige posters, der teaser den altødelæggende virus. Dem kan du se herunder.
Evil has Evolved.
The new live action Resident Evil series premieres July 14. pic.twitter.com/f7mEH2LsjN
— Netflix (@netflix) March 17, 2022