Paraplyer bliver forhåbentligt ikke nødvendige, når “The Umbrella Academy” Sæson 3 får premiere til sommer.

Netflix efterlod os seere med noget af en cliffhanger, da rulleteksterne i sidste afsnit af Sæson 2 begyndte at spille.

Her havde de 6 tilbageværende Hargreeves-supersøskende nemlig tilsyneladende endelig reddet verden fra deres egen katastrofe og var på succesfuld vis vendt tilbage til deres egen tid – sådan da. Deres gamle hjem var nemlig bosat af en ny gruppe Hargreeves-helte kendt som the Sparrow Academy, og de havde endda den ellers afdøde Ben i front.

Læs også: “‘The Umbrella Academy’ Sæson 3: The Sparrow Academy har fået deres egne karakterplakater”

Selvom det var sæsonens afslutning, blev det samtidig startskuddet til et hav af spørgsmål. Nu ved vi dog endelig, hvornår vi kan forvente at få svarene om seriens kommende kapitel. Sæson 3 får nemlig premiere på Netflix den 22. juni.

Og det er ikke alt. Netflix har nemlig ændret seriens rating fra TV-14 til TV-MA – tv’s modstykke til films R-rating. Steve Blackman-serien kommer altså ikke til at holde igen med hverken blod eller bandeord, når den nye sæson begynder at spille i stuerne. Den 22. juni kan ikke komme hurtigt nok.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: