Filmfestivalen i Cannes vil ikke udtage film fra Netflix til konkurrencen – nu truer Netflix med boykot.

Hvis man vil udtages til konkurrencen om verdens vel nok fineste filmpris – Guldpalmen i Cannes – så skal man fra og med i år give sin film en fransk biograf-premiere.

Det nægter Netflix. Fordi en fransk biograf-premiere er lig med tre års karantæne, inden en streaming-premiere bliver aktuel.

Nu slår streaming-giganten så tilbage imod Cannes. For vil franskmændene ikke udtage Netflix-filmene til hovedkonkurrencen, så bliver de måske helt væk, skriver The Hollywood Reporter.

Cannes vil angiveligt gerne vise Netflix-film som “Gravity”-instruktør Alfonso Cuaróns nye film med titlen “Roma” samt Paul Greengrass’ Utøya-film “Norway” og afdøde Orson Welles’ sidste film, “The Other Side of the Wind”, der endelig er blevet færdiggjort.

Men det skal ske uden for hovedkonkurrencen. Derfor truer Netflix nu med en total boykot af verdens største film-event, der i år afholdes d. 8.-19. maj.

Således bliver det spændende d. 12. april, hvor Cannes offentliggøre årets program. Er Netflix med? Og er det i så fald i eller uden for konkurrencen?

 



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Det er godt nok en underlig beslutning. Er en god film kun en god film hvis den har biograf-premiere, eller er det en god film, hvis det er en god film?
Gravatar

#2 kblood 6 år siden

Johnny42 (1) skrev:
Det er godt nok en underlig beslutning. Er en god film kun en god film hvis den har biograf-premiere, eller er det en god film, hvis det er en god film?

Ja, der har været en del debat om det her, efter Cannes tog den beslutning. Bliver spændende at se hvad deres svar på dette bliver. Kan godt se at det nok fjerner lidt formålet med at tage til Cannes.

Skriv ny kommentar: