“Gøgereden”-skurken Nurse Ratched er i centrm for prequel-serien “Ratched” – første trailer er ude nu.

Louise Fletcher forvandlede i Oscar-klassikeren “One Flew Over the Cuckoo’s Nest” karakteren Nurse Ratched til én af de mest berygtede filmskurke nogensinde.

Nu genopliver Netflix den kvindelige skurk med Sarah Paulson i hovedrollen igennem otte afsnit.

“Ratched” begynder i 1947, hvor Mildred ankommer til det nordlige Californien for at søge om arbejde på et førende psykiatrisk hospital. Her bliver der lavet nye og foruroligende eksperimenter på det menneskelige sind.

På en hemmelig mission viser Mildred sig som den perfekte sygeplejerske, men som tiden går, infiltrerer hun det mentale sundhedsvæsen og dem, som arbejder der.

Mildreds stilfulde ydre erstattes af en voksende ondskab, der længe har ulmet indeni, og viser hvordan ægte monstre er skabt – ikke født.

Læs også ‘Top 25: Her er de mest frygtede skurke i Hollywood‘.

“Ratched” får premiere på Netflix den 18. september.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: