Det ville have været livsfarligt med en amerikansk sommerpremiere til “Tenet”, mener Seth Rogen.

Christopher Nolan har længe fastholdt, at “Tenet” skal have biografpremiere denne sommer i hele verden. Instruktøren presser på for at redde biograferne, men hvad med publikum?

Dem har Nolan ikke i lige så høj grad tænkt på, mener Hollywood-kollega Seth Rogen:

”Hvad gør Chris Nolan? Det virkede en overgang, som om svaret var at slå hans fans ihjel. Men det er ikke længere svaret, virker det til, så det er godt,” siger Rogen til The Hollywood Reporter.

Således har Christopher Nolan da også løbende sammen med Warner Bros. valgt at udskyde “Tenet”-premieren til et mere sikkert tidspunkt i forhold til truslen fra covid-19.

Seth Rogen er snart selv premiereaktuel i hjemmebiografen med HBO-filmen “An American Pickle”.

Læs også ‘Warner Bros. kommenterer forslag om “Tenet”-premiere på HBO Max‘.

“Tenet” får dansk biografpremiere den 26. august.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: