Netflix’ kommende komedieserie “Grace og Frankie” med Jane Fonda og Lily Tomlin (“Nashville”) har nu fået tilknyttet en instruktør. Der er tale om Tate Taylor, som både skrev og instruerede den Oscar-nominerede “Niceville”.

Se også: ”Venner”-skaber laver komedieserie med Jane Fonda for Netflix

Komedien følger Grace (Fonda) og Frankie (Tomlin) i det sidste kapitel af deres liv, der dog ikke bliver som forventet. Da deres mænd fortæller, at de er forelskede i hinanden og vil giftes, finder kvinderne deres liv både vendt op og ned og – til deres forfærdelse – permanent forbundet. Til deres store overraskelse bliver de dog hinandens redning.

Første sæson i serien vil byde på 13 afsnit med en varighed på 30 minutter hver. Serien er skabt af Marta Kauffman (“Venner”), Howard J. Morris (“According to Jim”) og Paula Weinstein (“Blood Diamond”) og får premiere næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: