Den danske instruktør Nicolas Winding Refn har netop færddigjort optagelserne til sin kommende film “Only God Forgives”, der genforener ham med “Drive”-stjernen Ryan Gosling. Det til trods er han dog allerede i færd med at involvere sig i endnu et nyt projekt.
Se også: Nicolas Winding Refn producerer ny version af slasherfilmen “Maniac Cop”.
Der er tale om DreamWorks’ filmatisering af tegneserien “Button Man: The Killing Game”, der omhandler lejesoldaten Harry Exton, som bliver tilbudt en plads i det dødsensfarlige spil kaldet The Game, hvor rastløse millionærer hver især hyrer en såkaldt Button Man til at kæmpe til døden i en arena, hvor der er enorme pengesummer på spil.
Imens Refn endnu ikke officielt er blevet tilknyttet projektet, så skulle instruktøren dog være i aktive forhandlinger.
Skulle Refn tilslutte sig projektet, forventes det, at han vil give sig i kast med indspilningerne før han gør klar til at genindspille “Logan’s Run”.
#1 KEiZ 12 år siden
Alt der er eller har været en tegneserie skal åbenbart filmatiseres pt. hvornår kommer Donald Duck the movie??
#2 Mr AC 12 år siden
#3 X&O 12 år siden
#4 Driver 12 år siden
Ser dog frem til 'Only God Forgives' og 'Logan's Run' kunne også gå hen og blive et spændende projekt.
#5 Hassager 12 år siden