Selvom Nicolas Winding Refns “Pusher 3” høstede 5 kameraer her på filmz.dk, er den ikke just blevet modtaget med lutter roser i den øvrige presse. Flere kritikere har især hæftet sig ved, at filmen skulle være unødig blodig.
Refn tager nu til genmæle i dagens udgave af Politiken, og udråber “Pusher 3” til at være den bedste i trilogien om narkomiljøet i København: ”De har alle sammen deres styrke, men 3’eren er den mest konsekvente, den mest interessante og den mest eksperimenterende,” siger instruktøren.
Refn mener også at filmen får kritik, fordi den er blevet bedømt af anmeldere som filmen ikke appellerer til: ”Anmeldelserne er skrevet af en gruppe midaldrende mænd, og hvis de mener det, så fint med mig. 17-18-årige kan forholde sig til filmen på en helt anden måde, og det er jo unge mennesker, der går ind og ser mine film.”
Ifølge Politiken skulle Nicolas Winding Refn allerede nu pusle med planer om en “Pusher 4”.
#31 filmz-spiderman 19 år siden