James Bond-producent Barbara Broccoli udtaler sig nu om fremtidens Agent 007.
Daniel Craig siger med premieren på “No Time to Die” om under tre måneder farvel til rollen som James Bond. Hvem skal afløse?
Det har været heftigt diskuteret særligt i det seneste år, hvor først Idris Elba blev rygtet til rollen, inden overskrifterne blev overtaget af Lashana Lynch, der i “No Time to Die” overtager titlen som Agent 007 fra James Bond, som til en start er gået på pension.
Der er dog stor forskel på at bære titel af Agent 007 og så være karakteren James Bond. Det understreges nu af producent Barbara Broccoli:
”Han kan have enhver hudfarve, men han er mand,” siger Broccoli til Variety.
Hun mener ikke, at kvinder bør overtage etablerede manderolle. Derimod skal Hollywood fokusere på at skabe nye, stærke kvindekarakterer:
”Vi burde skabe nye karakterer til kvinder – stærke kvindelige karakterer. Jeg er ikke interesseret i at lade en kvinde spille en mandlig karakter. Jeg mener, at kvinder er en del mere interessante end det.”
Læs også ‘Ekspert: James Bond er sandsynligvis hvid – men det er ikke sikkert‘.
“No Time to Die” får dansk premiere d. 2. april.
#1 Johnny42 4 år siden
Dog siger hun noget fornuftigt til sidst, netop at de skal skabe nye karakterer til kvinderne i stedet for at lade dem overtage mændenes roller.
#2 Gorman 4 år siden
#3 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden