Sammenslutningen af Online Filmjournalister (SOF) hædrer igen i år dansk film ved at uddele Årets Ole, der er opkaldt efter den legendariske danske filmanmelder Ole ‘Bogart’ Michelsen.
Se også: Filmz TV: Uddeling af “Årets Ole” 2012.
Prisen uddeles torsdag d. 17. januar og bliver dermed den første af de store danske filmpriser til at blive uddelt.
Uddelingen sker ganske i foreningens ånd ved et online tv-show på Filmz TV, hvor årets vindere også får chancen for at takke for prisen, og hvor (Årets) Ole Michelsen naturligvis også vil deltage.
Årets Ole er et godt pejlemærke i forhold til uddelingen af storesøster Bodil, som uddeles senere på året – og allerede d. 17. januar får man et første fingerpeg om, hvilke film og skuespillere, der har gjort sig mest bemærket i filmåret 2012.
Samtidig er Årets Ole den eneste filmpris, der honorerer “Årets Filmøjeblik”, hvor mediets overraskende og levende natur belønnes med en pris til et særligt bemærkelsesværdigt eksempel fra det forgangne filmår.
Men på samme måde som online filmjournalister er lidt mere utraditionelle end deres kolleger, der udgiver på trykt regnskov, så er Årets Ole også en pris med mindst én overraskelse. Det så vi sidste år, hvor Mads Brügger ganske overraskende vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle (“Ambassadøren”) og dermed blev den første nogensinde til at vinde en dansk hovedrolle-pris for en rolle i en dokumentarfilm.
Årets Ole uddeles af de syv online filmmedier:
Filmz
CinemaZone.dk
Filmnoter, Den2radio.dk
Onfilm.dk
Film-nyt.dk
Cinemaonline.dk
Filmcitat.dk
De syv medier læses sammenlagt af over 1,5 mio. filminteresserede mennesker igennem artikler, anmeldelser, tv-udsendelser og radio.
Årets Ole uddeles i syv forskellige kategorier. Og de nominerede er:
Årets danske film
– “En kongelig affære”
– “Kapringen”
– “You & Me Forever”
Årets kvindelige hovedrolle
– Alicia Vikander (“En kongelig affære”)
– Julie Andersen (“You & Me Forever”)
– Sara Hjort Ditlevsen (“Undskyld jeg forstyrrer”)
Årets mandlige hovedrolle
– Lars Mikkelsen (“Viceværten”)
– Mikkel Boe Følsgaard (“En kongelig affære”)
– Søren Malling (“Kapringen”)
Årets kvindelige birolle
– Emilie Kruse (“You & Me Forever”)
– Molly Blixt Egelind (“Den skaldede frisør”)
– Trine Dyrholm (“En kongelig affære”)
Årets mandlige birolle
– Abdihakin Asgar (“Kapringen”)
– Nicolaj Kopernikus (“Viceværten”)
– Tommy Kenter (“Marie Krøyer”)
Årets udenlandske film
– “Play”
– “Shame”
– “Weekend”
Årets filmøjeblik uddeles ved showet, som ryger online d. 17. januar.
#11 Slettet Bruger [1170378324] 11 år siden
#12 Skeloboy 11 år siden
#13 Åkepool 11 år siden
Det var også et par spørgsmål jeg lå inde med, så fyr løs Filmz :)
#14 The Insider 11 år siden
Hvert eneste site i foreningen har op til tre repræsentanter, der er med til at udvælge både de nominerede titler og vinderne. Hver repræsentant skal have arbejdet en længere periode hos det site, de arbejder for (og de skal samtidigt have været aktive skribenter), og det forventes også, at de har set de større danske film, som kan være i "contention" til at vinde priser.
Til et nomineringsmøde (som varer flere timer) diskuterer vi, hvilke film og præstationer, der bør nomineres. Alle bliver hørt. Når vi alle er blevet enige om de nominerede, bliver et skema sendt ud til samtlige repræsentanter, som så stemmer i de forskellige kategorier. Hvis man ikke har set alle de nominerede titler i en given kategori, må man ikke stemme i den, hvorfor jeg f.eks. ikke har haft indflydelse på kåringen af "Årest bedste udenlandske film", da jeg ikke havde set alle tre film :-)
#15 Skeloboy 11 år siden
Puha, det lyder sgu hårdt :) - en 15-20 filmaficionados, der skal blive enige om de bedste film...det kræver vist, at man kan finde ud af at gå på kompromis. Selvom det danske felt selvfølgelig er begrænset, og at der selvfølgelig er film, som giver sig selv.
#16 The Insider 11 år siden
#17 elwood 11 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#18 The Insider 11 år siden
#19 Steffan Rasmussen 11 år siden
#20 Åkepool 11 år siden
Ud over dig Johan, hvem er så Filmz' repræsentanter?