Det er ikke kun DSB, der vil nedrive den ikoniske Palads-biograf i København med næsten 100 år på bagen. Nu bakker ejerne af Palads op med et klart budskab: Palads tilhører ikke fremtiden.

Se også: DSB vil nedrive den ikoniske Palads-biograf

Det er direktør i Nordisk Film Biografer, John Tønnes, der nu slår fast, at Palads-bygningen ikke kan håndtere kravene til fremtidens biografer:

”Tiden står ikke stille, og det gør udviklingen i biografmarkedet heller ikke. Vi erkender, at Den Gamle Dame, som vi siger, ikke vil være konkurrencedygtig, når vi når hen i slutningen af det næste årti. Det er vi nødt til at begynde at planlægge efter nu,” siger Tønnes til Filmmagasinet Ekko.

Derfor bakker Nordisk Film Biografer på sigt op om planerne for nedrivning af Palads.

I stedet ønsker Nordisk Film Biografer at opføre en ny biograf i hjertet af København, der kan konkurrere med moderne biografer.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 David Munch 7 år siden

Kan de ikke bare lave hele foyeren om til slikbod, og øge prisen på samme en 20% mere? Så burde den da være konkurrencedygtig!
Gravatar

#2 michael u 7 år siden

Det er da også den ringeste biograf jeg nogensinde har været i. Fatter ikke at folk vil give penge for. For at se film på en skærm der ikke er større end det man har hjemme. Og lyden ja den var også dårlig.

Skriv ny kommentar: