København har nogle af verdens højeste biograf-priser. Nu forklarer Danmarks største biografkæde hvorfor.

En ny undersøgelse fra Mercer har netop slået fast, at det er en dyr fornøjelse at gå i biografen i København sammenlignet med størstedelen af verdens andre storbyer.

Men forskellen skyldes ikke grådighed hos biograferne, men derimod en forskel i de enkelte landes momsregler, der i sidste ende rammer de danske biograf-gæster:

”Moms spiller en afgørende rolle, når man sammenligner priser på biografbilletter på tværs af lande, da der er i Danmark er fuld moms på biobilletter, mens mange andre lande har reduceret moms,” siger Vibeke Wolfsberg, som er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer, til Filmz.

Nordisk Film Biografer er den suverænt største biografaktør i Danmark, men mener ikke, at det faktum, at København ligger i den dyre ende for biograf-billetter, er et problem:

”Det generelle prisniveau afspejler den efterspørgsel og den købekraft, som danskerne har.”

Filmz spurgte også Nordisk Film Biografer om eventuelle planer om et månedskort til trofaste biograf-kunder, som man ser det i flere europæiske lande samt senest hos verdens største biografkæde. Det ønskede Nordisk Film Biografer ikke at kommentere.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Justin 6 år siden

Hvis bare Vibeke kan blive enig med sig selv

"Moms spiller en afgørende rolle"
Det generelle prisniveau afspejler den efterspørgsel og den købekraft, som danskerne har.”

Så skyldes den høje pris momsen, eller af biograferne har sat prisen så højt som de mener markedet kan bære, personligt gætter jeg på af det med momsen er en dårlig undskyldning
Gravatar

#2 Bishop 6 år siden

#2
Læs artiklen igen.

"Moms spiller en afgørende rolle, når man sammenligner priser på biografbilletter på tværs af lande" - her bliver der snakket om sammenligning med andre lande.

”Det generelle prisniveau afspejler den efterspørgsel og den købekraft, som danskerne har.” - her bliver der snakket isoleret om prisen i DK

Og nej momsen er ikke en dårlig undskyldning når den udgør 25% af billetten uanset hvad prisen er.
Gravatar

#3 CableCat 6 år siden

En vare koster det højeste man kan slippe afsted med at tage for den. Når der ikke er konkurrence, kan prise gå til grænsen for hvad folk er villig til at betale. Hvis man fjernede momsen, ville prisen forblive den samme.

Det samme princip gælder for dem der sælger filmene til biograferne. Hvilket betyder at biograferne betaler så høj en pris for at få lov til at vise filmen, at de ikke tjener meget på at sælge billetten. Men har meste af deres fortjeneste på at sælge slik til overpris (igen til den højeste pris de kan slippe afsted med).

Det eneste jeg vil beklage mig over, er at biograferne og filmen-producenterne ikke sænker billetprisen nogle uger efter premieren. Da de således kan nå ud til kunder der ikke er villige til at betale så høj en pris. Altså price targeting.
Gravatar

#4 Justin 6 år siden

Bishop (2) skrev:


Og nej momsen er ikke en dårlig undskyldning når den udgør 25% af billetten uanset hvad prisen er.


Mener du at prisen ville falde med 25% hvis billetterne blev moms-fritaget ?

Skriv ny kommentar: