DC Comics har udsendt et billede af deres nye Superman-actionfigur, som viser, hvordan den angiveligt endelige udgave af helten vil tage sig ud i den kommende “Man of Steel”.
Se billedet af actionfiguren ovre hos WorstPreviews.
“Man of Steel” produceres af “The Dark Knight Rises”-instruktør Christopher Nolan og har Henry Cavill i hovedrollen som Superman / Clark Kent, mens også Russell Crowe, Amy Adams, Michael Shannon, Diane Lane, Kevin Costner, Christopher Meloni og Laurence Fishburne er at finde på filmens rolleliste.
Foruden selve rejsen mod at blive Manden af Stål omhandler “Man of Steel” Supermans kamp mod den onde General Zod og hans håndlanger Faora, der begge kommer fra Krypton og foragter ham.
Den nyeste fortolkning af Superman-mytologien instrueres af Zach Snyder og rammer alverdens biografer til sommer.
#11 Slettet Bruger [4008230094] 11 år siden
Ah, jeg husker forkert. Jeg var ret overbevist om, at Kevin Spacey skulle gentage rollen.
#12 Batsy 11 år siden
:D
Kunne da ellers være fedt, han spillede rigtig godt som Lex luthor, og må indrømme at han var mere mindeværdige for mig end Gene Hackmans luthor var for mig.
#13 Lavendel 11 år siden
#14 mrF0x 11 år siden
Kevin Spacey var GENIAL, som Lex... Og, han var inkarnationen af ondskaben.. Gene Hackman blegner ved siden af - og det er alligevel noget af en bedrift. På den anden side er Kevin Spacey noget af det ypperste! Han er altid stærkt spillende..
Jeg ved godt der var lidt med scriptet, og den havde det lidt svært med at komme igang.. Så også 5/6 herfra... Jeg kan på ingen måde se Brandon Routh være andet end Superman.. Hans Clark Kent, manglede naturligvis kant - men han var jo godheden selv at se på.. Og dér mangler han måske lige den sidste kant, hvor Christopher Reeves øjne havde et glimt og en seriøsitet på tidspunkter jeg sent (aldrig!) vil glemme..
Aldrig har et VHS bånd været SÅ slidt, som da lille jeg stod op klokken 5 hver morgen, for at se Reeve...
Og der bliver aldrig nogen der kan toppe ham!! ALDRIG!
#15 Driver 11 år siden
#16 Riqon 11 år siden
Da jeg så Returns, sad jeg ellers hele tiden med en fornemmelse af, at Spacey bare imiterede Hackman. Hvilket selvfølgelig var passende, da stort set hele filmen var en imitation af den første.
Men ja, dragten ser okay ud. Og opgøret med underhylderne klæder den imho.
#17 BN 11 år siden
Hehe. "Underhylde" er egentlig et meget fint udtryk, sådan á la "understel" ... men mon ikke du mente "underHYLER"? ;-)
#18 pinochio80 11 år siden
Kan ikke være mere enig!!!!!!
Tidligt om morgenen:
- tænd for fjernsynet
- tryk ON på videomaskinen
- tag VHS båndet ud af coveret
- ind i maskineriet med den
- spol til start
- tryk PLAY
- lidt flimmer på skærmen
- intromusik til Superman
Sådan startede de fleste af mine morgener!!
Senere på aftenen, efter aftensmad:
- tryk ON på videomaskinen
- spol til start
- tryk PLAY
- lidt flimmer på skærmen
- intromusik til Superman
Sådan sluttede de fleste af mine aftener!!
Sikke en fed barndom vi havde dengang!!!! :-)
#19 Riqon 11 år siden
Jeg tænkte over det og kunne se, at andre havde skrevet underhylder...hvilket jo giver mening i forhold til udtale. Da jeg nu tjekkede på ordnet, så hedder det faktisk "underhylere" (altså i flertal), formodentlig ud fra samme logik man siger "bukser" og ikke "buks".
#20 Slettet Bruger [4008230094] 11 år siden
Det er nok ikke urealistisk, at jeg har set den film et godt stykke over 100 gange. :)