DC Comics har udsendt et billede af deres nye Superman-actionfigur, som viser, hvordan den angiveligt endelige udgave af helten vil tage sig ud i den kommende “Man of Steel”.

Se billedet af actionfiguren ovre hos WorstPreviews.

“Man of Steel” produceres af “The Dark Knight Rises”-instruktør Christopher Nolan og har Henry Cavill i hovedrollen som Superman / Clark Kent, mens også Russell Crowe, Amy Adams, Michael Shannon, Diane Lane, Kevin Costner, Christopher Meloni og Laurence Fishburne er at finde på filmens rolleliste.

Foruden selve rejsen mod at blive Manden af Stål omhandler “Man of Steel” Supermans kamp mod den onde General Zod og hans håndlanger Faora, der begge kommer fra Krypton og foragter ham.

Den nyeste fortolkning af Superman-mytologien instrueres af Zach Snyder og rammer alverdens biografer til sommer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#21 Hr. Nielsen 11 år siden

Jeg kunne personligt rigtigt godt lide Superman Returns. Jovist, den havde sine problemer og mindre gode valg. Men jeg fandt den fængende og underholdende og som efterfølger til Donner's Superman, fungerede den bare for mig. Hvor god en ide og hvor mange der fangede at den var en efterfølger, ved jeg så ikke helt? Ser frem til denne dog, som en chance for en Superman til en ny tid.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#22 mrF0x 11 år siden

Jeg så primært Returns, som en hyldest - hvilket den gjorde perfekt... men nye fans til Superman blev det næppe.



- og ja, hvilken barndom!!
Gravatar

#23 Ispep 11 år siden

#21

Jeg fandt den også rigtig god, og sine steder ret modig, at den fungerer som efterfølger af en ældre film, fandt jeg var et godt og begavet træk, fremfor at kører endnu en skabelseshistorie i stilling. Dramaet var godt, og den havde nogle sindssyg flotte scener. Nogen kan ikke forstå hvorfor den var så dyr, men det er mig underordnet, da den er god.
Gravatar

#24 Hr. Nielsen 11 år siden

Ispep (23) skrev:
Nogen kan ikke forstå hvorfor den var så dyr, men det er mig underordnet, da den er god.
Sådan har jeg det også. Det er da muligt, at budgettet er ualmindeligt stort, set i forhold til filmen. Men jeg sidder altså ikke og tænker på budgettett, når jeg ser filmen. Det eneste der tæller der er, at den på et eller andet niveau fænger mig!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#25 Mr. Anderson 11 år siden

pinochio80 (1) skrev:
Hmmm... hvor er hans karakteristiske gule bælte og røde underhylder??????????

"A day without laughter, is a day wasted." –Charlie Chaplin
Gravatar

#26 BN 11 år siden

Riqon (19) skrev:
Da jeg nu tjekkede på ordnet, så hedder det faktisk "underhylere" (altså i flertal), formodentlig ud fra samme logik man siger "bukser" og ikke "buks".


Nåja, det er faktisk rigtigt. Det er i flertal, ja.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#27 Lavendel 11 år siden

Så god var Super-Man RETURNS NU HELLERE IKKE.
Nogen gange er man ond, andre gange er man god, men ingen dømmer, bortset fra dommeren.
Gravatar

#28 doom WAD 11 år siden

Jeg har altid troet, at en actionfigur var en figur børn (eller voksne) kunne lege action med - dvs. en GI Joe-agtig figur med bevægelige lemmer og udstyr. Dette ligner mere en af disse nørd-statuetter monteret på fod.
Gravatar

#29 doom WAD 11 år siden

Lavendel (27) skrev:
Så god var Super-Man RETURNS NU HELLERE IKKE.


Man skriver ikke dele af sætninger med stort, og det hedder "heller".
Gravatar

#30 BN 11 år siden

Doc Doom (29) skrev:
Man skriver ikke dele af sætninger med stort, og det hedder "heller".


Og man skriver ikke, hvis man hedder Lavendel, for som Lavendel selv siger: "Jeg ved hvad jeg skriver." Ergo skriver han, hvad han ved. Konklusion: Han burde ikke skrive.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: