Som produktionen på “The Dark Knight”, den ventede opfølger på “Batman Begins”, skrider fremad, dukker der nye bidder omkring projektet op på nettet.

Senest er det blevet rapporteret, at batdragten i den nye film vil gennemgå en mindre designændring, da både instruktøren Christopher Nolan og titelrolleindehaveren Christian Bale har tilpasset et nyt batkostume til filmen.

Det følgende må formodes at blive betragtet som en kostume-relateret spoiler:

En kilde, der arbejder i kostumeafdelingen på produktionen, kan fortælle, at den nye dragt ikke vil være så voluminøs som den første, og at Batman udskifter sit kostume halvvejs gennem filmen – og at det er en vigtig del af plottet, hvordan og hvorfor dette sker.

Kilden kunne dog ikke give oplysninger omkring, hvordan Jokeren (der skal spilles af Heath Ledger) vil tage sig ud.

På rollelisten til “The Dark Knight” finder man desuden bl.a. Aaron Eckhart, Gary Oldman og Michael Caine. Maggie Gyllenhaal har overtaget rollen som Rachel Dawes. Batman vender tilbage til det store lærred i juli måned, 2008.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Hal60 17 år siden

#5 Kunne ikke være mere enig!
When I was a little kid my mother told me not to stare into the sun. So once when I was six, I did.

Skriv ny kommentar: