Warner Bros. har udsendt en ny featurette, der går bag om “LEGO Filmen – et klodset eventyr”, hvor vi får et indblik i, hvordan filmen er lavet med fokus på stemmeskuespillernes rolle i produktionen.
Chris Pratt (“Wanted”) lægger stemme til Emmet – en ganske almindelig og arbejdsom LEGO-mand, som hverken kan eller er noget særligt, men som en dag pludseligt (og fejlagtigt) bliver udset som manden, der kan redde hele verden fra en grum skæbne. I sin kamp mod den onde President Business støder Emmet bl.a. på LEGO-udgaverne af Superman, Batman, Abraham Lincoln og Wonder Woman.
Udover Pratt har stjerner som Will Ferrell, Liam Neeson, Morgan Freeman, Jonah Hill, Channing Tatum og Will Arnett indtalt replikker til de 3D-animerede LEGO-figurer.
“LEGO Filmen – et klodset eventyr” et bygget færdig og udsendes i biograferne i morgen den 6. februar.