“The Eternals”-skuespiller Barry Keoghan tilslutter sig rollelisten på “The Batman”.
Selv om første trailer blev frigivet i weekenden, så er arbejdet langt fra færdigt med at indspille “The Batman”, der har Robert Pattinson i titelrollen.
På rollelisten har Pattinson selskab af etablerede navne som Zoë Kravitz (Selina Kyle/Catwoman); Paul Dano (Edward Nashton/Riddler); Jeffrey Wright (James Gordon); John Turturro (Carmine Falcone); Peter Sarsgaard (D.A. Gil Colson); Andy Serkis (Alfred) og Colin Farrell (Oswald Cobblepot/Penguin).
Nu tilføjer instruktør Matt Reeves endnu et stort navn til rollelisten.
Warner Bros. annoncerer således Barry Keoghan, der også er kendt fra Christopher Nolans “Dunkirk”, til rollen som Officer Stanley Merkel.
Merkel er også kendt som makker til kommissær James Gordon, og han gjorde sin DC Comics-debut i 1987 i “Batman #405”. Merkel blev siden dræbt af Sofia Falcone i “Batman: Dark Victory”-storylinen.
Læs også ‘DC-fan bryder Riddlers gåde fra traileren til “The Batman”‘.
“The Batman” får premiere 1. oktober i 2021.
#1 GoyleFromTheFitnessClub 4 år siden
#2 JimmyLarsenDamsgaard 4 år siden