Ganske som det var tilfældet med “Min søsters børn”, vender endnu en af dansk filmskats helt store succesfulde filmserier, “Far til fire”, snart tilbage til det store lærred i en ny, moderne udgave.
ASA Film Production, Easy Film og Scanbox Entertainment har lagt 18 mio. kroner i det kommende projekt, der skal genoplive Danmarks mest slidstærke filmkoncept om familifaderen og hans fire børn Lille Per, Mie, Søs og Ole.
På rollelisten finder man allerede Niels Olsen som børnenes far, Jess Ingerslev som den mumlende onkel Anders, og Martin Brygmann som den lede chef, der fyrer familiefaderen som revisor.
Det Danske Filmstudie i Lyngby holder i øjeblikket casting-runder for at finde de børn, der skal spille de fire søskende, som jo tæller en af filmens helt store frontfigurer, Lille Per.
I manuskriptet til den kommende fortolkning, som er skrevet af Tine Frellesen og Thomas Glud, bliver faren Ib fyret fra sit arbejde, og hans fire børn får nok at se til; Mie tager det problemfyldte ansvar for skolens talentshow, mens Ole kæmper for at samle et band, og Søs vælger at blive fotomodel. Lille Per får dog sin helt egen kreative idé til at løse familiens økonomiske problemer.
“Far til fire” skal instrueres af Claus Bjerre, og optagelserne vil finde sted i juni og juli. Hvis filmens premiere ved juletid bliver en succes, er det planen at lave mindst to fortsættelser om den populære familie.
I 1950’erne og 1960’erne trak de oprindelige “Far til fire”-film, der var baseret på tegneserien af Engholm og Hast, adskillige millioner ind, og er idag på DVD-markedet solgt over 200.000 eksemplarer.
#1 filmz-OziOn 19 år siden
#2 filmz-Wacker 19 år siden
http://www.samarit.dk
#3 nakalay 19 år siden
#4 filmz-thomasb84 19 år siden
#5 filmz-gimleno1 19 år siden
Ikke at jeg ikke kan lide manden, men come on..
#6 gi-jones 19 år siden
#7 Hal60 19 år siden
#8 filmz-vassago 19 år siden
#9 filmz-gimleno1 19 år siden
Men faktisk er det ligeså meget VORES skyld - os; forbrugerne - for hvem bruger 70 kr. på en biograf billet på en film hvis ikke der er nogen med som man kender? Personligt skal jeg i hvert tilfælde have hørt MEGET utroligt positivt om en film før jeg gør det!
#10 Herrguth 19 år siden
De kan jo aldrig lave en ny Lille Per.
Se bare på den nye Pusle, hun kan jo slet ikke måle sig med den gamle...
Jeg tror ikke jeg har lyst til at se dette remake. :(