Hos Latino Review kan man nu se en ny plakat til Tim Burtons kommende eventyrfilm “Charlie og chokoladefabrikken” fra Warner Bros., som har Johnny Depp på rollelisten.
Filmen handler om den godhjertede dreng Charlie, der sammen med sin fattige familie lever i skyggen af chokolademagnaten Willy Wonkas (Depp) kæmpefabrik. Fem heldige børn, deriblandt Charlie, får fat i en gylden billet, der giver adgang til en rundvisning på den fantastiske chokoladefabrik, som ingen udefra har set i 15 år, og en eventyrlig rejse i Wonkas slikland kan begynde.
På rollelisten finder man desuden Freddie Highmore, Helena Bonham Carter, David Kelly og Christopher Lee. Filmen kan ses i danske biografer fra 16. september.
#1 Riqon 19 år siden
"uhhh, ny plakat, spændende!" :P
#2 maniac 19 år siden
#3 davenport 19 år siden
Jeg har godt nok mine bange anelser med den her. Burton har imo solgt ud i sine sidste film. (Nu fandt jeg også Big Fish kedelig) - Jeg er mere vild med stilen i NBX-Mas.
#4 JannikAnd 19 år siden
Burton er produktiv for tiden.
#5 Riqon 19 år siden
#6 filmz-ulrik ulmer 19 år siden
Jeg synes plakaten, både er meget flot men også virker kikset på samme tid.
#7 filmz-moonbird 19 år siden