IMPAwards kan fremvise en ny plakat til eventyrfilmen “The Forbidden Kingdom”, der har Jackie Chan og Jet Li blandt hoverollerne.

Filmen, der er instrueret af Rob Minkoff, handler om en amerikansk teenager, der på magisk vis havner i det oldgamle Kina, hvor han lærer om ære, trofasthed og venskab – og den sande mening bag kung fu.

Jackie Chan spiller en fordrukken kung fu-mester, mens Jet Li har rollen som en gådefuld munk, der sammen med en smuk og hævngerrig kvinde (Crystal Liu Yi Fei) hjælper den unge vildfarne mand på en rejse for at returnere en magtfuld kampstav til dens retmæssige ejer, Abekongen.

Lionsgate åbner porten til “The Forbidden Kingdom” i amerikanske biografer i næste måned.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 filmz-Sauron 16 år siden

Abekongen? SÅ håber jeg, det bliver med Poul Dissing som fortællestemme :-)
"Where are we going?" "Mexico."
"What's in Mexico?" "Mexicans."

Skriv ny kommentar: