IMPAwards kan nu fremvise den seneste tyske plakat til Fox’ komediefortsættelse “Garfield: A Tail of Two Kitties”, opfølgeren på deres tegneseriefilmatisering “Garfield”.
Både Breckin Meyer og Jennifer Love Hewitt er igen på rollelisten, og Bill Murray er tilbage som den karismatiske stemme til den lasagnehungrende hankat, der denne gang indtager London og bliver forvekslet med en kongelig mellemsvær kat.
“A Tail of Two Kitties” er instrueret af Tim Hill og får amerikansk premiere til juni.
#1 squee 18 år siden
#2 fjols 18 år siden
#3 filmz-Michael Ipsen 18 år siden
De burde ha stoppet ved den!
#4 MikkelHJ 18 år siden
Jeg nævner i flæng:
Miss Castaway Island and the Island Girls (Optaget på Neverland Valley Ranch)
National Lampoon's Men In White
Shriek If You Know What I Did Last Friday the Thirteenth (Coolio spiller rektor i Prince-stil.)
Don's Plum (Leonardo DiCaprio og Tobey Maguire forsøgte at standse al distribution af denne film. Det lykkedes kun med hensyn til USA og Canada.)
Freddy Got Fingered (Tom Green er fremragende i Road Trip, men denne film er hjernelammende kedelig. Hvis man ejer DVD'en kan man heldigvis se fem-minuttersudgaven af filmen og spare hele 82 minutter, som man så kan bruge på noget mere fornuftigt såsom at se Spy Hard eller Dinsey's Dinosaur.)
House of the Dead (Slår af og til over i små sekvenser fra videospillet.)
Armageddon (Forsøger at kombinere actionfilm og chick flick. Resultatet er delvist lattervækkende og kvalmefremkaldende. Måske ville det have lykkedes med et lidt andet blandingsforhold.)
Scary Movie 2 (Efter den indledende parodi på Eksorcisten fiser filmen hurtigt ud i sandet og føles ærligt talt mest som en film, der er lavet hurtigt for at lukrere på etterens succes.)
Soul Plane (Konceptet virker fint nok i starten, men det bliver hurtigt for meget for ikke at nævne umorsomt. En Afro-Amerikansk mand har en meget uheldig oplevelse ombord på et fly og får en kæmpe erstatning fra flyselskabet. Han beslutter sig for at lave sit eget flyselskab med alt det, han ville ønske, andre selskaber havde. Resultatet er en gennemgang af hver eneste Afro-Amerikansk stereotype samt en stereotypisk familie af blegfise, der er kommet med ombord på flyet på et afbud.)
Barb Wire (En futuristisk genindspilning af Casablanca, der på trods af forlægget stinker kraftigt.)
Liste over nogle af de mange lighedspunkter mellem Barb Wire og Casablanca:
Den foregår i en ubesat by, hvor både helte og skurke er velkomne. Og skurkene minder meget om nazister...
Barb kommer i besiddelse af nogle kontaktlinser med falske nethinder, der vil lade den, der har dem på, passere frit over grænsen.... Rick Blaine får fat på udrejsepairer underskrevet på højeste sted, der garanterer fri passage over grænsen...
Xander Berkeley's Alexander er den lokale strisser, der er venner med begge sider, så længe det er til hans fordel, ligesom Claude Rain's Louis i Casablanca...
Steve Railsback's Oberst Pryzer er Nazisten, der er fast besluttet på at fange sit bytte ligesom Conrad Veidt's Major Strasser...
Axel er, ligsom Ilsa, den tidligere elsker, der ikke dukkede op på et afgørende tidspunkt, men som nu dukker op med en ægtefælle og har desperat brug for hjælp til at flygte...
Big Fatso skal tydeligvis agere Sydney Greenstreet's Signor Ferrari...
Clint Howard's Schmitz skal tydeligvis agere Peter Lorre's Ugarte...
Der er endda en variant af dialogen mellem Rick og Ilsa i lufthavnen, selvfølgelig væsentlig mindre elegant udført, hvor Barb siger til Alex, at han skal se at komme afsted.
#5 filmz-Kadann 18 år siden
Barb Wire er da fantisk underholdning, specielt den vhs-udgave der kom i sin tid med 10(!) min. ekstra på, hvilket viste sig at være et 10 min. langt stripnummer med Pamela Anderson, som var klippet ind efter end-credits.
Og efter sådan en film, så er man jo lige i humør til at se på et sæt særdeles falske bryster, der bliver svinget rundt på en scene i slow-motion.
... eller også har man bare lyst til at smadre sit tv med en økse og sagsøge filmselskabet og Pamela for at have spildt éns tid.
#6 erikjust 18 år siden