ComingSoon.net kan fremvise en helt ny filmplakat samt et nyt billede fra Roland Emmerichs nye stort opsatte filmprojekt, det forhistoriske drama “10,000 B.C.”.

Eventyret handler om en ung jæger, der bor med en primitiv stamme, som overlever ved at jage mammutter hvert år, når flokken drager gennem stammens hjemland. Den unge mand bliver dog kastet ud på en livsfarlig rejse blandt sabeltigre og andre forhistoriske rovdyr, da han begiver sig ud på en mission for at redde den kvinde, han elsker, fra en ond krigsherre.

Emmerich har også stået for filmens manuskript, som han har udarbejdet med komponisten Harald Kloser, der komponerer musikken til projektet.

Det forhistoriske eventyr får dansk biopremiere 19. marts, 2008.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 filmz-furious 16 år siden

Ser faktisk ret spændende ud. MEGET bedre end Apocalypto. Se det var en stinker!
Gravatar

#2 Bohemian 16 år siden

Apocalypto var fed! Ved ikke med denne, men ses skal den da
Free in serenity.
Gravatar

#3 filmz-DocDoom 16 år siden

Dét var kattens!
That's no moon. It's a space station.

Skriv ny kommentar: