Gysersiden Bloody-Disgusting.com kan fremvise en ny plakat til Simon Hunters kommende scifi-actionfortælling “The Mutant Chronicles” med bl.a. Thomas Jane og John Malkovich på rollelisten.
“The Mutant Chronicles”, som bygger over rollespillet af samme navn, foregår i det 23. århundrede, hvor fire store virksomheder har plyndret verdens sidste ressourcer, hvilket resulterer i, at en dæmonisk hær bestående af underjordiske NecroMutanter erklærer krig mod menneskerne om det, der er tilbage. En krigshærget marinesoldat, Mitch Hunter (Jane), leder en patrulje af soldater mod de fremmede styrker.
Desuden medvirker Stephen Rea (“V for Vendetta”) og Ron Perlman (“Hellboy”). Filmen forventes klar til udgivelse til næste år.
#1 Patriarch 16 år siden
#2 Bohemian 16 år siden